Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns Hønsekalender america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Begynderspørgsmål  (Læst 2108 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline mkdk

  • Bruger
  • Indlæg: 7
Begynderspørgsmål
« Dato: 27 Januar , 2020, 21:10 »
Jeg ville gerne have høns i haven for at få lidt æg og for hyggens skyld. Engang i efteråret fik jeg fem kyllinger af en bekendt og kort efter to høner af en anden bekendt, og af ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at kende racerne. Jeg har forsøgt at danne mig et overblik, men jeg synes, det er uoverskueligt, så jeg håber, at I kan hjælpe. Jeg har lavet et galleri med de to høner, den ene hane, og den ene af de gamle høner her:


https://imgur.com/a/YEajAau

Kyllingerne er formodentlig en krydsning af lidt af hvert, og hvis det hjælper, kan det nævnes, at de er meget tillidsfulde og kommer løbende, når vi går ud i haven. Den sorte høne lægger grønlige æg.


Mit andet spørgsmål drejer sig om æg. Kyllingerne giver tilsyneladende endnu ikke æg. De blev tyve uger i begyndelsen af december, og jeg har først lige fået sat lys op i hønsehuset, så det kan jo være den mørke årstid. Jeg synes dog, at de til tider ser meget brede ud bagudtil, som den gamle høne gør, inden den har lagt æg. De går frit i haven, så i princippet kan de lægge æg alle mulige steder. Jeg har dog ikke fundet nogen æg i haven, og jeg forsøgte for nylig at holde dem i hønsegården i en uge, og det gav heller ikke noget. Er jeg blot utålmodig?

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 456
Sv: Begynderspørgsmål
« Svar #1 Dato: 28 Januar , 2020, 18:08 »
Jeg har ikke forstand på racer, så det vil jeg lade andre om.

Du er lidt for utålmodig, de skal nok komme igang. Hvis du har sat lys op for nylig, så varer det sikkert ikke så længe ;)

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 531
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Begynderspørgsmål
« Svar #2 Dato: 28 Januar , 2020, 19:43 »
Ja, det er alle krydsnings høns.

Høner begynder æglægning ca. når de er 5-6 måneder, MEN alt afhænger jo også meget af årstiden, lys og ikke mindst foderet, samt hvornår de er lagt til og efteråret er ikke rigtigt årstiden for udrugning og kyllinger.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Jersey Kæmper, Sumatra, Engelske Araucana, og løbeænder.
Ejer af 0,4 katte (Dixie, Mischa, Smilla og Billie)+ 6 akvarier med diverse fisk.
Besøg mig på : www.lestat.dk
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk , www.orpington.dk, www.frit-fjerkrae.dk, www.engelsk-araucana.dk og www.dommerringen.dk

Offline mkdk

  • Bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Begynderspørgsmål
« Svar #3 Dato: 29 Januar , 2020, 06:58 »
Tak til jer begge. Jeg synes ellers, jeg havde været ret tålmodig, men det har aldrig været min stærke side. :)

Den sorte har i øvrigt holdt sig i hønsehuset næsten på fuld tid de sidste par uger. Hanen har været meget efter hende, så jeg troede egentlig, at det var derfor, men jeg er kommet til at tænke, at hun kan have lagt sig skruk. Der er jo bare ingen æg, men det er måske ingen hindring? Kan de godt bare finde på at ruge halm?

Offline Egon

  • Bruger
  • Indlæg: 752
    • Egonnyt
Sv: Begynderspørgsmål
« Svar #4 Dato: 29 Januar , 2020, 09:39 »
Høns kan udmærket lægge sig skruk uden æg i reden. Hvis hun ligger på reden det meste af tiden er det nok det den er.  :)
med venlig hilsen Egon Jensen - 1,5 dværg sussex i forskellige farver -   www.egonnyt.dk

Offline mkdk

  • Bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Begynderspørgsmål
« Svar #5 Dato: 29 Januar , 2020, 13:08 »
Det må siges at være ret optimistisk.

Offline mkdk

  • Bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Begynderspørgsmål
« Svar #6 Dato: 12 Februar , 2020, 22:15 »
Nu er der begyndt at ske noget. For en uges tid siden var der et smadret æg, og nogle dage senere var der tydelige rester efter et spist æg i reden. Jeg hastekøbte et par snydeæg og lå på lur i weekenden, og endelig lykkedes det at få nogle æg. Det lader i øvrigt til, at de alle er begyndt samtidig, for i går var der et fra hver af de fem høner, og i dag fra fire.

De forskellige farver gør det rimeligt let at følge med i madammernes produktion. Det ene er blågrønt - er det en araucana af en art?

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 456
Sv: Begynderspørgsmål
« Svar #7 Dato: 13 Februar , 2020, 09:10 »
Det lyder dejligt med alle dine æg.
På et eller andet tidspunkt har der nok været noget araucana ind over med de grønne æg.