Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Nye naboer - og så frygter man lidt det værste  (Læst 576 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Lene Skelmose

  • Gæst
Nye naboer - og så frygter man lidt det værste
« Dato: 08 Januar , 2020, 11:43 »
F.eks. sådan nogle der begynder at interessere sig for om kommunens regulativ er overholdt til punkt og prikke mht hønsehusets afstand fra skel og bygninger - at hønsene holdes i lukket gård og at antallet ikke - af og til - overskrides. Her overholdes ikke ret meget :).

 Men sørme om det ikke ligner en hønsegård den nye nabo har banket op rundt om skuret i deres baghave - i tidernes morgen bygget som hønsehus. Det viser sig også at manden er søn af en nu afdød næsten-nabo, der har haft høns ( og hane)  og lidt handel med høns al den tid vi har boet her. Mine høns får vist selskab !!! Og jeg får måske en mulighed for at bytte hønsepasning. Den bedste julegave.
« Senest Redigeret: 08 Januar , 2020, 11:45 Fra Lene Skelmose »

Online Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 113
Sv: Nye naboer - og så frygter man lidt det værste
« Svar #1 Dato: 08 Januar , 2020, 14:00 »
Det bliver en dejlig nabo / tillykke med dem  :)
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Margrethe

  • Bruger
  • Indlæg: 399
Sv: Nye naboer - og så frygter man lidt det værste
« Svar #2 Dato: 08 Januar , 2020, 17:52 »
Tillykke ! Ja det med nye naboer i byzone er altid en neglebidende oplevelse, til det er åbenbaret, hvilket stof, de er gjort af. Er det krakilere, har de jo altid reglerne på deres side. Og jeg kan forstå på "Frit Fjerkræ", at kommuner rundt omkring er begyndt at opruste mod hønseholdi villahaver...

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Nye naboer - og så frygter man lidt det værste
« Svar #3 Dato: 08 Januar , 2020, 18:57 »
Læste om en domstolafgørelse i Frankrig. Byboere køber små huse/landsteder på landet for at få fred og ro. Til deres rædsel opdager de at der er høns og HANER på gårdene rundt omkring. En klage over en hane der vist hed Alfred eller noget lignende på fransk blev afvist ved domstolen med at Alfred var der først så det kunne jo ikke komme bag på nogen.

Jeg synes også at vi på mange måder fjerner os fra det der engang var naturligt.

Offline Gerda

  • Bruger
  • Indlæg: 825
Sv: Nye naboer - og så frygter man lidt det værste
« Svar #4 Dato: 08 Januar , 2020, 19:58 »
jeg håber også du får det godt med de nye naboer. Jeg kender godt til det med at bide negle, for her bliver der også engang imellem skiftet ud i naboerne. For enden af vores have er der ældreboliger så det kommer af sig selv at de bliver skiftet ud. Men så beder jeg også til at de nok er halvdøve hvis der skulle være krakilere imellem. Jeg har været hele turen igennem med en nabo og kommune, men dem er vi sluppet af med.
1 hvid splash maran som hedder Marie, 2 sort kobber maran, og så er der Sofie som jo er en brakel hane, og brakel høner, barnevelder haner

Offline Hans-Kurt

  • Moderator
  • Indlæg: 1 941
Sv: Nye naboer - og så frygter man lidt det værste
« Svar #5 Dato: 08 Januar , 2020, 20:16 »
Jeg tror jeg var en plage det sidste sted vi boede - plage = gæs, ænder, høns og perlehøns - alle gik frit. En gang gjorde jeg det, at jeg slagtede alle hanerne - vist nok 40 stk - og så fik jeg dem pillet og ordnet, i en plast pose og i trillebøren. Der efter gik jeg rundt til alle døre i lokalbyen og gav dem 2 hanekyllinger med ordne: Nu kan du tage hævn over alle de gange de har vækket dig i sommers.
Jeg kom hjem med: en frossen ørred, en fl rødvin og et friskbagt brød samt mange smil og et enkelt optrin hvor fruen greb posen med hanerne og smækkede døren i med ordene: DE VAR HER I MORGES. Hun hentydede til at der MEGET ofte kom høns på besøg i hendes have og at hun måtte tåle, at perlehønsene sad og kaglede i det uendelige i træerne lige ved hendes have, ak ja.

Men ellers var alt ok, set med mine øjne  ::)