Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png Hønsekalender

Nyeste

Forfatter Emne: Syge, forkølede, tynd mave, fjertab?  (Læst 2199 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Hønsefnidder

  • Bruger
  • Indlæg: 30
Syge, forkølede, tynd mave, fjertab?
« Dato: 03 ſeptember , 2019, 11:54 »
Så har jeg brug for kloge hoveder igen :)

Langt indlæg. Undskyld. Håber virkelig I kan/vil tage jer tid til at kæmpe jer igennem det :)

Jeg har 2 haner og 34 høns.
Alderen på hønsene er fra 25 uger og op til ca. 1½ år.
Den sidste uges tid er æglægningen dalet meget.
Igår var der kun 4 æg  :-\ (I dag 7 stk. indtil videre)

1:
Jeg har bidt mærke i, at den ene hane nyser lidt, og det gør et par af hønsene også.
Derfor kogte jeg for 3 dage siden en portion havregrød og kom godt med hvidløg i. Det guffede de alle sammen i sig.
Dog nyser de stadig lidt. Kan de tåle en portion mere?

2:
Nogle af hønsene har tynd afføring. Så det er ikke dem alle som ligger en fin fast klat. Derfor fik de for 2 dage siden alle sammen en portion A38 rørt op med havregryn. Skal jeg fortsætte med det, indtil jeg ikke længere finder "tynde/flydende klatter" ?

3:
Den ene høne er skruk (TROR jeg) For hun ligger konstant i redekasse, og siger mærkelig lyd, når jeg nærmer mig. Men jeg tror ikke hun lægger æg  ??? Hun ligger i en redekasse med forsvindingshul, så jeg er ikke sikker. Jeg har lokket hende ud af redekassen, for så at putte en plade på, så æg ikke kan forsvinde og efterfølgende smide halm på igen, samt et par æg. Men så går hun i en anden redekasse i stedet for. Jeg er i gang med udrugning af kyllinger. De klækker den 12/09. Hvis jeg putter et par kyllinger ind til hende, er der så overhovedet chance for hun vil tage imod dem, når hun ikke har ligget på nogle æg?

4:
Har fundet et par enkelte fjer rundt omkring i hønsehuset. Tænker om nogle at hønsene kan være påbegyndt fældning? Og så så jeg den ene Sussex bagi i dag. Der mangler fjer, og er bar hud lige ved kloaken. Samt hønsemøg ned bagtil. Hun drikker og spiser fint. Jeg har vedhæftet billede af hende bagfra. Jo mere hun bukker sig forover, jo "værre" ser det ud. Men dette var det bedste billede jeg kunne få fanget. For blev i tvivl om det virkelig kan være fjertab, eller om det er sygdom? Jeg har nemlig aldrig oplevet fældning endnu, da jeg er ny på hønseområdet. Jeg har også vedhæftet et billede af ryggen af en anden Sussex høne, hvor hendes fjer bagerst på ryggen/ud mod halen ikke ser så pæne ud...


Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 208
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Syge, forkølede, tynd mave, fjertab?
« Svar #1 Dato: 04 ſeptember , 2019, 21:18 »
Hej,

først og fremmest tror jeg ikke dine høns fejler noget alvorligt :)

ad 1) Et nys i ny og næ sker også for høns. Så længe de ikke hiver efter vejret, bobler fra brystet eller har udflåd fra øjne eller næse, ville jeg ikke være bekymret. Men du kan sagtens give dem havregrød med hvidløg - eller hønseguf (se næste punkt) - dagligt i en periode for at styrke dem her i fældningstiden.

ad 2) Ja, eller prøv opskriften på hønseguf som du finder.... åh, ups, der er blevet rokeret om på forum, så nu ved jeg ikke lige hvor den er. Det vender jeg tilbage med :) Apropos klatter, hvornår de er tegn på sygdom, så prøv at finde den oversigt som der er linket til herinde et sted. Den er meget anvendelig for især nybagte hønseejere, der jo er meget obs på om dyrene nu også har det godt nok :)

ad 3) Ja, den høne lyder skruk. Og hun vil åbenbart selv bestemme, hvilken der er hendes rede. Du kan sagtens forsøge at snige et par kyllinger ind under hende, når de klækker, også selv om hun ikke har ligget på æg. Bare hold godt øje med at hun accepterer dem og ikke hakker dem.

ad 4) Sådan ser mine Sussex-høner også ud ind i mellem; hun er ikke mere tyndfjeret bagtil end de er normalt. Hun kunne dog se ud til at være en af dem, der lægger våde klatter, som så bliver hængende i fjerene. Prøv at hold øje med hendes klatter, hvis du kan. Eller også studs de beskidte fjer, og se så om der sætter sig nyt møg. Er det tørt eller vådt, det der hænger i fjerne? Hvis det er tørt, er det gammelt og dermed overstået.
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 208
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 208
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Syge, forkølede, tynd mave, fjertab?
« Svar #3 Dato: 04 ſeptember , 2019, 21:48 »
og her er linket til oversigten over gode og dårlige klatter :)

https://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=25237.0
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Hønsefnidder

  • Bruger
  • Indlæg: 30
Sv: Syge, forkølede, tynd mave, fjertab?
« Svar #4 Dato: 08 ſeptember , 2019, 19:20 »
Tusind tak for svar :)
Det vil jeg lige prøve at kigge på :)