Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: hvor lægger hønsene deres æg  (Læst 1767 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lene Vesterby

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 40
hvor lægger hønsene deres æg
« Dato: 29 August , 2017, 17:44 »
Hej, mine høns går frit i haven, og det går fint, sådan set. Problemet er bare at jeg ikke kan finde æggene :(. Hvad gør I andre? Vi har inde i hønsehuset 6 redekasser, som nogen af dem benytter, men der henter jeg måske max 3 æg om dagen, rundt om i halmen kan jeg somme tider finde 1-2 æg. Det er ikke hver dag der er 6 æg. Nogen af æggene kan jeg kende på farven, så jeg ved næsten hvem der lægger æg, dog har jeg maran, der kan jeg ikke se hvem det er. Vi bor på et landbrug, og jeg bruger tid på at gå og lede efter æggene, der hvor hønsene er meget.
Jeg har senest købt 7 austrolops grå, de skulle gerne begynde at lægge æg snart, men jeg synes det trækker ud, jeg fik at vide, at de var fra marts, så de skulle vel snart begynde.De har et hønsehus med hønsegård, så det regner jeg med bliver godt. Vi har lige fået nyt tag på hønsehuset, det er dog ikke alene grunden til at de ikke lægger æg derinde, det har været et problem det meste af sommeren. Jeg vil gerne have gode råd. Jeg har 16 høns og 3 haner og får som sagt omkring 5 æg hver anden dag.

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: hvor lægger hønsene deres æg
« Svar #1 Dato: 29 August , 2017, 21:26 »
Når de går frit, kan de selv vælge deres redesteder, og alle små putsteder er interessante. Ofte vil hanen vise de egnede steder til hønerne, og de kan lægge i snesevis af æg de gode steder.
Det kan være en god ide at holde dem spærret inde til de har lagt deres æg i huset, og så først lukke dem ud om eftermiddagen.
Både maran og australorps plejer at være gode æglæggere, så mon ikke de snyder dig?
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Lene Vesterby

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 40
Sv: hvor lægger hønsene deres æg
« Svar #2 Dato: 29 August , 2017, 22:05 »
hej, tak for dit svar. Jeg er også sikker på at de snyder mig, jeg har også to hvide og to sorte  grünlæggere, og de plejer at lægge æg hver dag, men lige pt. får jeg sjældent grønne æg. Jeg tror at jeg vil prøve, som du foreslår, at lukke dem ud om eftermiddagen. Det bliver spændende at se når bladene falder af træerne, selv om jeg synes at jeg har været alle steder uden at finde æg, men der kan godt ligge nogle alligevel.

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: hvor lægger hønsene deres æg
« Svar #3 Dato: 30 August , 2017, 09:42 »
Jeg har samme problem, 9 høns og 4 høniker fra slutning af feb., hvor den ene af dem nok ikke er begyndt at lægge æg endnu, og jeg får mindre og mindre æg. De sidste dage har der været et stort og en-to små. Så min plan er også at vente med at lukke dem ud i det fri, de har ellers fået lov til at komme ud fra hønsegården ved middagstid, men det skal vist til at være slut ;) Vores hane er meget god til at finde mad til dem og lokker dem ud i marken med hvede flere gange om dagen, selvom de ved at de bliver jaget væk når jeg opdager dem. Så mon ikke han også er god til at vise dem gode æggesteder  ::) De er tjekket for lus :)

Skal så nok også lige siges at jeg har problemer med at de vil gå skruk, har næsten lige (et par uger siden) afskrukket to, og en for 1½ mdr. siden - da hun havde lagt i 5½ uge syntes jeg at nu var det nok, tog hende ud og satte et net foran redekassen, det var kun hende da lagde æg i den dobbelte redekasse, så det gik ikke ud over de andre :) + at en af mine unge høns fra feb. i år har lagt sig i slutningen af sidste uge, hun er lidt svære at afskukke, for hun finder mange muligheder for at komme ind og lægge sig der hvor skuffen stod, men tror jeg endelig har lykkes af få lukket mulighederne :) Syntes det er lige rigeligt, når de vil ligge så længe som over 5 uger, så hellere stoppe dem med det samme.

Min erfaring med australorps, er at de er lidt senere til at begynde med at lægge æg end f.eks. sussex. Jeg har 3 rene australorps de var godt ½ år før de begyndte, har også sussex fra sidste år, de var rundt 5 mdr, og mine blandinger af sussex fra i år var ca. 4½ mdr., hvor i mod min ene blandings australorpsne var lige rundt 6 mdr., og den sidste nok ikke er begyndt endnu :)

1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: hvor lægger hønsene deres æg
« Svar #4 Dato: 30 August , 2017, 16:24 »
Ældre høner er så i øvrigt ved at nærme sig fældetid - det kan ikke udelukkes.
Nogle maraner, nogle araucana.

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: hvor lægger hønsene deres æg
« Svar #5 Dato: 30 August , 2017, 17:07 »
Jeg har også været ude og lede efter æg i haven fordi jeg syntes der var for få. Fandt dog kun 3 stk - en af de helt unge der ikke helt havde fundet ud af det med redekasse. Kan se en hel del fjer i hønsehuset og een af de ældre høner fælder tydeligt - mon ikke de næste også er begyndt så småt. Tror de pauser lidt med æglægningen nu. Til gengæld lægger de unge fra sidst februar og sidste års høner pænt med æg.
Synes generelt Australorps er flinke til at gå i redekassen ( og til ikke at sove i dem)- har kun haft et par tilfælde af æg i haven ( mor og datter - arvelig tendens? ) - også selvom de går ude hele dagen. Her starter de æglægningen i 5-6-mrd's alderen. En enkelt er startet ved 4 1/2. mdr.
« Senest Redigeret: 30 August , 2017, 17:10 Fra Lene Skelmose »

Offline Lene Vesterby

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 40
Sv: hvor lægger hønsene deres æg
« Svar #6 Dato: 30 August , 2017, 20:42 »
hej
Mine høns har været i hønsehuset/gården i dag, og det hjalp, jeg fik 6 æg mod 2 i går og 3 forleden. Vi prøver igen i morgen, hvis vejret er bedre lukker jeg dem ud på ejendommen sidst på eftermiddagen. Tænker de skal vænne sig til at lægge æg i hønsehuset igen.

Offline Lilli

  • Bruger
  • Indlæg: 168
Sv: hvor lægger hønsene deres æg
« Svar #7 Dato: 31 August , 2017, 09:13 »
Dejligt at du fik flere æg i går  /o

Jeg fik kun 2 store (det ene uden skal) og et lille, prøver lige igen i dag, men mine er nok ved at gå i fælding hvis den tid nærmer sig :)
1,5 blandings høns, 0,2 isa brown, 0,2 dværg orpinton , 2,0 hunde og 2,1 katte