Interessant text omkring lektiner som kanske kan give nogle insigter fra
https://www.bodyman.dk/shop/cms-kornsundtelskadeligt.html"Lektiner er en klasse af proteiner, der er vidt udbredt i naturen, og som binder sig meget stærkt og meget specifikt til forskellige kulhydrater. Et par af dem (som f.eks. ricin) er særdeles giftige, men de findes i mildere versioner i alle planter (og dyr). De findes særligt i korn, bønner og nødder, men man kan ofte få has på dem ved varmebehandling. Et par enkelte røde bønner i rå tilstand bliver man eksempelvis ganske syg af, men i kogt form er man nogenlunde sikker. Nogenlunde, fordi der er en række mere eller mindre teoretiske problemer forbundet med de lektiner. Alle celler har forskellige kulhydrater på deres ydersider, og disse er specifikke for art, celletype og cellens tilstand. Lektiner har evnen til at binde disse kulhydrater, hvad der for WGA-lektin (som findes i hvede) betyder, at det binder sig til eksempelvis brusk, mens andre lektiner eksempelvis klumper blodceller sammen[20]. Problemet er så, at disse lektiner tilsyneladende kan optages fra tarmen og dukker op i blod og væv senere hen, hvad der kan have betydning for eksempelvis gigtsygdomme. Derudover har man i dyreforsøg observeret dårlig vækst og/eller forstyrrelse af organerne ved høje doser. I selve tarmen binder lektiner fint til vores tarmceller, og det har muligvis en direkte effekt; under normale omstændigheder går tarmceller konstant i stykker, men binding af lektiner forhindrer dem i at hele, som de skal. Lektiner er, på trods af at de er proteiner, nærmest upåvirkede af vores fordøjelsesenzymer.
Heldigvis kan man få det meste, hvis ikke det hele, ud af både ærter, bønner og hvede med varmebehandling – cirka ti minutter ved 100 grader celsius. For hvedes vedkommende vil man se omkring 50μg/gram lectin i fuldkornshvedemel, men forsvindende lidt i tørret pasta, da det allerede er behandlet, og koger man det normalt, vil det forsvinde helt. Brød, derimod, når aldrig rigtigt de høje temperaturer og indeholder derfor stadig aktivt lektin. Medmindre man spiser store mængder rå korn og sørger for at varmebehandle sit korn, lader lektiner dog ikke til at være et problem. Interessant nok har de fået en del opmærksomhed medicinsk, og man kan endda binde dem specifikt til cancerceller og dermed potentielt bruge lektiner til kræftbehandling. Energikomposition: Et andet problem kommer sig af den overordnede komposition af kornet, navnlig det høje indhold af stivelse. I korn og produkter lavet deraf kommer hovedparten af energi fra kulhydrater - i brød og pasta er det eksempelvis 70-80 % af energiindholdet, der kommer fra kulhydrater. Problemet med det er, at et højt kulhydratindtag måske ikke er så godt igen (hvilket du kan læse mere om i forrige udgave af Træningsmagasinet). Udover at kulhydrat-reducerede diæter er mere effektive end almindelige diæter til slankeformål, er det også tydeligt, at et højt indtag af kulhydrat - i hvert fald de mere raffinerede versioner - ikke er sundt. En sidste ting der måske har fået lidt større opmærksomhed hos korn-modstandere end rimeligt, er at almindelig fordøjelse af hvedeprotein danner såkaldte exorphiner. Det er et fint ord for stoffer der ligner morfin og det er veldokumenteret at exorphiner fra gluten aktiverer opiat-receptoren. Det har givet anledning til teorier om, at man kan være afhængig af hvede, hvad der, om end interessant, helt og aldeles udokumenteret."