Når det er vindæg hun lægger, så er der ikke noget, du kan gøre for at ændre på dette.
Årsagen kan være noget hormonalt - i hvert fald går det for hurtigt i æggelederen.
Det er helt normalt for mange høner at lægge sig til rette i reden - nogle gange i laaaang tid - for så at forladen den tomme rede uden et æg. Jeg har flere, der gør det samme og alle mine gamle høner, der er gået på æggepension, går på reden hver dag og tilbringer gerne mindst ½ time med bare at ligge, klukke lidt og kaste halmstrå over ryggen.
Nyd hende som hun er. Jeg har en meget selvbevidst og super frisk araucanahøne, som har lagt èt æg, siden jeg fik hende i maj 2015, men hun ligger skam på reden hver eneste dag i en times tid og optager pladsen for andre, der virkelig trænger til at komme af med et æg.