Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?  (Læst 1320 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Essers silker

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Dato: 12 Februar , 2017, 15:49 »
Hej,

Jeg er forholdsvis ny hønseejer, og jeg har brug for lidt hjælp.

1) Jeg har en skrukhøne, der ligger på 10 æg. Hvis alt går vel kommer kylllingerne ca. torsdag i næste uge. Hun ligger i et gammelt kaninbur, som jeg har lavet om til skrukhus. Jeg kan se på temperaturerne, at det skulle blive lidt varmere, end det er nu (noget over frysepunktet om natten og op til 10 grader om dagen). Vil det være alt for koldt for kyllingerne at være i buret med deres mor f.eks. lukket af et par dage og efter nogle dage komme ud med hende?

2) Derudover har jeg 10 æg i en rugemaskine samt en anden høne, som har ligget skruk i ca. 12 dage. Jeg havde tænkt, at hun skulle have kyllingerne, såfremt der kommer noget ud af æggene i rugemaskinen (tørrugning). Nu er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt det vil blive for hård en overgang for kyllingerne at komme fra rugemaskinen og ud til hønen - vil det være bedre at lægge æggene ind under hønen inden 18. dagen (som er i morgen)? Og kan jeg lyse æggene på dette tidspunkt for at se, om der overhovedet er liv i dem - eller er det bedre bare forsigtigt at lægge dem under hønen og så se, hvad der sker?

Håber meget på jeres hjælp og på forhånd tusind tak  :)

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Svar #1 Dato: 12 Februar , 2017, 18:14 »
Jeg ville give æggene til hønen snarest. Hønerne er gode til at holde deres afkomt varmt - især hvis du hjælper med at sikre at de går tørt og trækfrit og kan holde dem lukket inde den første uges tid.
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline anneke

  • Bruger
  • Indlæg: 295
Sv: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Svar #2 Dato: 12 Februar , 2017, 22:35 »
Og jeg ville lyse dem inden de kommer under hønen. Det er ikke svært. Tag en god lommelygte, gerne en med led lys. Gå ind i et mørk rum og hold lyset mod ægget i den buttede ende. Så kan du se om der er noget ind i ægget. Hvis du er i tvivl tag et æg fra konsumæg og lys den også. Der er ikke ruget på den så sådan ser et æg ud når der ikke er kylling ind. Dine befrugtede æg på 18e dag skal være helt mørk med synlig lys luftkammer. Hvis de ligner konsumægget er de ubefrugtede.
mvh. Anneke
Barnevelder, moskusænder, svanegæs.

Offline anneke

  • Bruger
  • Indlæg: 295
Sv: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Svar #3 Dato: 12 Februar , 2017, 22:39 »
Det er ikke for kold til kyllinger hvis de har en skrukmor. Hun skal nok varme dem. Det eneste der kan gå galt er at de får for meget plads i starten og ikke kan finde mor igen.
mvh. Anneke
Barnevelder, moskusænder, svanegæs.

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 000
Sv: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Svar #4 Dato: 12 Februar , 2017, 22:50 »
Efter min mening er den bedste varmelampe til ny klækkede kyllinger - en dejlig hønemor. Hun er fra naturens side skabt til at passe kyllinger. Der er nok ikke noget hun er bedre til her i verden - og det kommer ikke på tale, at faderen skal have barselsorlov  ;D. Så tag du blot og overlade pasningen af kyllingerne til dine skrukker.

Det du skal gøre, er at sørge for et godt sted, hvor hønerne kan gå i fred og ro med de små. Helst høne for høne, de kan ikke gå sammen. Rummet skal ikke være opvarmet, men strøet med noget der kan bruges til at putte sig i. Hvis hønen kan få et lille rum - en trækasse der ligger på siden - et kaninhus - bare noget hun kan søge ind i, når der skal soves igennem. Så skal det nok gå.

For dig er det ikke et problem, at de ikke må komme ud i det fri, for det er på denne årstid det rene selvmord for kyllingerne, hvis du gjorde det.

Hel og lykke med projektet. Glæder mig til at høre hvordan det kommer til at gå.

Offline Essers silker

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Svar #5 Dato: 13 Februar , 2017, 12:58 »
Hej allesammen,

Tusind tak for jeres svar  /o

Nu har jeg flyttet skrukhønen over i et kaninbur (der er lukket helt af) og har forsigtigt lagt rugeæggene i en opvaskebalje med en tung bund og en masse savsmuld. Rundt om har jeg lagt en masse strøelse i cirka samme højde som baljen. Det ser ud til, at hønemor bliver på æggene.
Den anden høne ligger stadig på sine æg i et andet kaninbur. Sikke et held, at min søns børnehave stod og som skulle af med en masse gamle kaninbure og hurra for en dejlig mand, som kan pimpe de gamle bure til gode skrukhuse!
Jeg skal nok vende tilbage med nyt om kyllingerne i slutningen af ugen - forhåbentlig der liv i nogle af æggene :D

Offline Essers silker

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Svar #6 Dato: 18 Februar , 2017, 10:27 »
Hej,

Her er lidt foreløbig opdatering på mine kyllinger  :)

Hønemor, som hele tiden har ruget på 10 æg, har nu fået kyllinger, men succesen har ikke været stor. I går lå hun i reden - her til morgen, var hun gået af reden og ligger nu med 3 kyllinger (og jeg skulle mene en mere) og på 2 æg, som hun har skubbet ud af reden.
I reden lå 1 død kylling, 1 kylling som var død i ægget, men som havde nået at lave et stort hul i ægget og 2 æg, hvor fostrene ser ud til (ved lysning) at være gået til for længe siden. Jeg tror ikke, at der kommer kyllinger ud af de sidste to æg, men nu må vi se. Jeg er meget ærgerlig over at finde de to døde kyllinger  :'( øv, men jeg er samtidig ret imponeret over, at hønemor på den måde får flyttet rundt, når reden ikke længere er 'ren'  /o

Jeg ved ikke, hvordan det går med æggene, som jeg flyttede fra rugemaskinen ud under skrukken. Jeg har fundet en knækket skal udenfor reden, så jeg håber, at hun mindst har en levende kylling.

Pyha - nu håber jeg bare at de kyllinger, der er kommet ud, kan overleve.

Bedste hilsner fra Essers silker

Offline rkn

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 168
Sv: Hjælp - kyllinger på vej, hvad med kulden?
« Svar #7 Dato: 18 Februar , 2017, 15:18 »
Vi krydser fingre.  Håber de klare den.  Det er så skønt at få kyllinger , og se dem vokse sig store og stærke👍👍👍

Sendt fra det mørke Jylland. Denmark

1.0 Sdilke
0.3 Dværg orpington
0.2 Dværg dotter