Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Ensidig efterforskning af årsager til fugleinfluenza [NABU]  (Læst 3985 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 826
    • Dansk Fjerkræ Forum
Ensidig efterforskning af årsager til fugleinfluenza [NABU]
« Dato: 08 December , 2016, 07:05 »
Ensidig efterforskning af årsager til fugleinfluenza


Oversat fra tysk https://www.nabu.de/news/2016/11/21592.html
Tak til Gunnar Buchholdt Hansen, Niki Bi Frost, Mette Nygaard og Tanja Pedersen for oversættelse og redigering

Mange indicier omkring fugleinfluenza peger på fjerkræindustrien som hovedinfektionskilde


Den aktuelle fugleinfluenza-virus fandt formentlig vej til Europa gennem fjerkræindustriens handel i Kina – uden hjælp fra de vilde fugle. Den ansvarlige myndighed Friedrich-Loeffler Institutet ignorerer imidlertid indicierne.




30. november, 2016 - I lyset af en ny kritisk analyse af den aktuelle forekomst af aviær influenza og dens udbredelse, fornyer NABU [Tysk Naturbeskyttelsesforening] sin kritik af den hidtidigt ensidige efterforskning af årsager til spredningen af fugleinfluenza. En gruppe af eksperter fra det tyske videnskabelige forum for aviær influenza (WAI) har dokumenteret det nuværende udbrud i Europa i detaljer. Opgørelsen går langt videre end den nuværende risikoanalyse fra Friedrich-Loeffler-Institutet (FLI) [Tysk nationalt institut for dyresundhed]. På grundlag af de opstillede indicier bliver der stillet spørgsmålstegn ved hypotesen fra FLI om, at fugleinfluenza-virussen H5N8 udelukkende spredes af vilde fugle. Talrige indicier peger frem for alt på, at spredningen af virus er forårsaget af fjerkræindustrien selv. NABU opfordrer FLI til at tage disse oplysninger alvorligt og efterprøve dem med alle de midler, der står dem til rådighed som ansvarlig myndighed.


Kontroler dyretransporterne


"FLI ignorerer indtil videre alle indikationer, der taler for, at fjerkræbedrifter først og fremmest bliver inficeret med fugleinfluenza-virussen H5N8 gennem materialestrømme fra selve fjerkræindustrien. Resultaterne gør det nærliggende at analysere dyretransporternes rejsebøger og GPS-data for at undersøge, om disse ruter falder sammen med de besætninger, hvor der har været sygdomsudbrud", siger NABUs forretningsordfører Leif Miller. I stedet refererer instituttet udelukkende til vilde fugle som smittebærere. "Denne skyklap-mentalitet forklarer, hvorfor der 10 år efter det første store udbrud af fugleinfluenza i Tyskland, aldrig er blevet identificeret egentlige smittekilder, og hvorfor efterfølgende udbrud ikke har kunnet forhindres."


Således viser en grundig genetisk analyse ganske vist, - og som FLI også påpeger - , at der er stor lighed mellem den aktuelle og omsiggribende virus og en virus som man har fundet blandt vilde fugle ved en sibirisk sø i juni 2016. Men samtidigt afviser analysen påstanden om, at virussen gennem disse vilde fugle og deres videre efterfølgere kunne have nået Europa, da virussen i de sibiriske vilde fugle ikke er en forløber for den nuværende virus i Europa, men snarere opstod et par måneder tidligere ud fra en fælles forløber-virus, som blev opdaget i et kinesisk slagteri. Desuden blev de pågældende vilde fugle ifølge den foreliggende russiske originalkilde fundet døde, og ikke, som FlI hævder, "nedskudt i rask tilstand”. FLI's udsagn om, at vilde fugle bærer virussen i sig i lang tid og dermed kan smitte uden selv at udvikle sygdommen, mangler bevis. Uden denne hjælpe-tese er det utænkeligt, at virussen kan transporteres tværs over kontinenterne via de vilde fugle.


Hvilken vej tog virussen ud af Kina?


"Derfor er det meget sandsynligt, at den aktuelle virus har fundet sin vej til Europa direkte fra fjerkræindustrien i Kina - uden hjælp fra vilde fugle, som aldrig trækker direkte fra Kina til Europa", siger NABUs fuglebeskyttelsesekspert Lars Lachmann. Da de pågældende vira tydeligvis ikke importeres dagligt fra Kina, hvor de til stadighed findes i fjerkræindustrien, vil det være værd at søge efter en tilfældig begivenhed, for eksempel utilstrækkeligt desinficerede transportkasser i forbindelse med handelen med fjerkræ.


Formodentligt cirkulerede virussen allerede fra midten af oktober 2016 i fjerkræbedrifter i Øst-Ungarn, men den blev først opdaget i besætninger i begyndelsen af november 2016. 99% af al ungarsk fjerkræeksport går til blot tre lande: Polen, Østrig og Tyskland. Netop her blev de første vilde fugle, der døde af H5N8, fundet i begyndelsen af november, mest troldænder. Det faktum, at disse udbrudsfund ofte ligger tæt op af store slagterier eller formodede ruter og rastepladser for levende transporter af fjerkræ, kalder indtrængende på en grundig gennemgang af al transport mellem de berørte bedrifter og slagterier i disse lande.


Det at der gentagne gange er startet en række udbrud i begyndelsen af november, støtter ifølge FLI tesen om, at det er overvintrende sibiriske trækfugle, der hvert år indfører virussen. Dertil konstaterer NABU, at de sibiriske svømmefugle allerede ankommer til Europa i august, og helt sikkert ikke først fra begyndelsen af november. Det er snarere plausibelt, at der er en sammenhæng med det øgede antal af Mortensaften- og julegæs eller Thanksgiving-kalkuner, der på denne tid af året transporteres til de få store slagterier.


Er smittekilden de vilde fugle eller kød- og benmelsfabrikken?


Der er også plads til eftertanke, hvad angår H5N8-sagen fra et stort tysk industrielt dyrehold: I en kalkunbedrift i Barßel i Landskreds Cloppenburg (Niedersachsen, Tyskland) måtte 16.000 kalkuner og dertil 92.000 kyllinger i nabobedrifter aflives. Hidtil er der ikke blevet fundet inficerede vilde fugle i området. Det er påfaldende, at denne bedrift også under det seneste udbrud i 2014 var berørt. Derudover ligger den blot et par kilometer væk fra en stor kød- og benmelsfabrik. Hvor sandsynligt er det ud fra disse indicier, at det aflukkede massedyrehold er blevet inficeret af ekskrementer af vilde fugle?


NABU opfordrer forbunds- og delstaterne til hurtigst muligt at udvide eftersøgningen af hovedsmitteveje til også at omfatte transportveje og materialestrømme fra fjerkræindustrien.
Ved blot med et skuldertræk at henvise til trækfugle som formodet og uundgåelig smittekilde, ødelægger man chancen, ikke kun for at sætte en endelig stopper for fremtidige udbrud og dermed undgå den uforholdsmæssige store byrde, som den tilbagevendende staldpligt er for bedrifter med fritgående fjerkræ, men også for at afværge smittefaren for de vilde fugle.


"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Lene Skelmose

  • Bruger
  • Indlæg: 1 159
  • Rosa
Sv: Ensidig efterforskning af årsager til fugleinfluenza [NABU]
« Svar #1 Dato: 08 December , 2016, 07:51 »
Hvad er strategien nu ift de danske myndigheder?

 
Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges. (A.P.Møller Mærsk)

Australorp - sort stor - plus en Sussex og en Wyandothøne. 3 katte - Prins Felix, Balou og Rosa.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 472
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Ensidig efterforskning af årsager til fugleinfluenza [NABU]
« Svar #2 Dato: 08 December , 2016, 08:04 »
Den er sikkert det samme, indespærring for alt privat fjerkræ og lur mig om ikke det samme påbud kommer til at gælde for svømmefugle også efter jul og industrien har fået slagtet deres fjerkræ.

Men alt i alt afhænger det hele jo på om der findes flere smittede vildfugle og om der kommer udbrud i en besætning eller hos private.  :O
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Jersey Kæmper, Sumatra, Engelske Araucana, og løbeænder.
Ejer af 0,4 katte (Dixie, Mischa, Smilla og Billie)+ 4 akvarier med diverse fisk.
Besøg mig på : www.lestat.dk
Medl.af : www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk , www.orpington.dk, www.frit-fjerkrae.dk, www.kamphoens.dk, www.engelsk-araucana.dk, www.dgak.dk og www.dommerringen.dk

Offline Lene Skelmose

  • Bruger
  • Indlæg: 1 159
  • Rosa
Sv: Ensidig efterforskning af årsager til fugleinfluenza [NABU]
« Svar #3 Dato: 08 December , 2016, 08:09 »
Den er sikkert det samme, indespærring for alt privat fjerkræ og lur mig om ikke det samme påbud kommer til at gælde for svømmefugle også efter jul og industrien har fået slagtet deres fjerkræ.

Men alt i alt afhænger det hele jo på om der findes flere smittede vildfugle og om der kommer udbrud i en besætning eller hos private.  :O

Jeg tror nu heller ikke der sker noget lige nu. Det ville jo næsten være 'eventyrligt' :)

 Mit spørgsmål går mere i retning af hvordan de danske myndigheder skal bearbejdes for at vågne op og forholde sig til reelle fakta.
Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges. (A.P.Møller Mærsk)

Australorp - sort stor - plus en Sussex og en Wyandothøne. 3 katte - Prins Felix, Balou og Rosa.

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 826
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Ensidig efterforskning af årsager til fugleinfluenza [NABU]
« Svar #4 Dato: 08 December , 2016, 09:25 »
Det er sendt til landbrugsordførerne og Fødevareudvalget og også landsdækkende medier. Men medierne har indtil nu demonstreret en absolut modvilje til at forholde sig kritisk til hvad der kommer fra FVST
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 826
    • Dansk Fjerkræ Forum
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi