Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Må hønsene sove i et træ???  (Læst 1022 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Pernille Fox

  • Bruger
  • Indlæg: 37
Må hønsene sove i et træ???
« Dato: 01 November , 2016, 16:29 »
Hej gode hønsefolk!

Jeg har 4 kyllinger fra i sommer, der konsekvent sætter sig op i et træ og sover. De sidder nok ca. 2 m oppe..... Jeg har i 1½ måned troligt hver aften flyttet dem ind i hønsehuset, men lige meget hjælper det - de sætter sig hver aften i træet. jeg er tilbøjelig til at lade dem sidde...

Men jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er ok eller ej.... alt det snak om, at de ikke kan tåle træk osv. - det er de jo ikke skånet for i træet! Jeg tænker ikke ræven kan komme så højt op, så den er vel ikke et problem.

Gode råd modtages gerne!

mvh
pernille

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 997
Sv: Må hønsene sove i et træ???
« Svar #1 Dato: 01 November , 2016, 21:04 »
Sådan nogle rødder :O), det lyder hyggeligt, men går nok ikke i længden. Ugler -mår - ræv - vil helt sikkert tage dem på et tidspunkt. Bliver de bange og forsøger at flygte en nat, så er de prisgivet.
Jeg ville nok lukke dem inde et stykke tid - måske i en periode med dårligt vejer. Mon ikke de så vil stoppe med at sove i træet og benytte deres hus.

Offline Bente E.

  • Bruger
  • Indlæg: 964
Sv: Må hønsene sove i et træ???
« Svar #2 Dato: 02 November , 2016, 00:26 »
Det gælder om at få dem ind og få kontrol med dem. De vil også lægge æg på steder de selv bestemmer, når den tid kommer.... og det er du ikke interesseret i.

Jeg ville gå ud FØR mørket begynder at falde på, altså før hønsene søger nattesæde og lokke dem med gode ord og lækkerier ind i hønsehuset, hvor de bør være - og derved gøre det til et sted hvor de frivilligt og gerne går ind. Når du skal ud og pille ned fra træet, opleves det som en tvang, og det er ikke godt.

Dåsemajs, havregryn, grønærter, kagekrummer eller andet helt uimodståeligt lækkert
Nogle maraner, nogle araucana.

Offline Pernille Fox

  • Bruger
  • Indlæg: 37
Sv: Må hønsene sove i et træ???
« Svar #3 Dato: 04 November , 2016, 06:20 »
Tak forgode råd og ideer!  Jeg savede de nederste grene af træet og en skål med guf i huset - første aften:  2 gik selv ind, 2 sad på pind lige udenfor, så de kunne guides ind, 2. Afren gik de alle selv ind 😊😊