Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?  (Læst 6042 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Hyggenot

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 25
Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Dato: 13 Juli , 2016, 21:01 »
Vores 1 år gamle søde høne Bodil har her til eftermiddag/aften ligget ned alene under et træ. Hun ligger med rygfjerene puffet op, halefjerene peger ned og hun virker døsig. Da vi kastede mad ud til flokken rejste hun sig, men lagde sig ned igen. Vi er i tvivl om det er læggenød eller noget andet? Vi er ikke sikre på om hun har lagt æg i dag.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #1 Dato: 13 Juli , 2016, 21:06 »
Stillingen kunne godt tyde på en træt høne med læggenød. Bevæger numsehullet sig i rytmiske bevægelser, så har Bodil nok et æg siddende, som er svært at komme af med
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Hyggenot

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #2 Dato: 13 Juli , 2016, 21:14 »
Det er også det vi har kunne læse os til, som lyder til at passe bedst på hendes adfærd. Vi kan ikke få lov til at komme tæt på hende, hun går når vi forsøger. Vi vil vente til mørket falder på, så bliver hun måske mere rolig og vi kan prøve at smøre lidt olie i kloakken. Gode råd/erfaringer er meget velkomne!

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #3 Dato: 13 Juli , 2016, 21:51 »
I kan prøve at smøre lidt olie i kloakken og så ellers lade hende komme i huset - på pind er måske ikke en god ide. Der er en god chance for, at hun har lagt ægget i morgen tidlig

Jeg har igennem tiderne oplevet rigtig mange gange med læggenød hos mine Isa'er. Jeg lader dem altid være i fred, så jeg ikke bryder deres koncentration om at få ægget ud - så ikke noget med at løfte op i tide og utide, ingen pillen eller smøren osv - det eneste jeg gør er at holde øje med hønen. Der kan gå mange timer med sådan en kamp for at få et genstridigt æg ud. Jeg har aldrig mistet en høne til læggenød
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Hyggenot

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #4 Dato: 13 Juli , 2016, 22:14 »
Tak for dine råd, meget værdsat! Efter at have læst på nettet tør vi ikke smøre med olie men vil håbe hun selv kan klare det. De andre høns er gået ind men det virker ikke som om hun ikke kan gå, hun har lagt sig til at sove udenfor. Vi vil bare løfte hende forsigtigt ind i en redekasse og så lade hende være i fred. Så håber vi virkelig ægget er ude i morgen tidlig, hun er sådan en god høne.

Offline Hyggenot

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #5 Dato: 14 Juli , 2016, 06:02 »
Her til morgen er der desværre ikke noget nyt, intet æg i redekassen, og Bodil opfører sig på samme måde som i går. Hun gik ud med de andre høns, men vil hverken spise eller drikke og ligger igen og sover under et træ.
Det ser ikke ud til hun laver den åbne/lukke bevægelse ved kloakken.

Vi aner ikke om vi kan gøre noget for hende eller om vi bare skal lade hende være i fred?

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #6 Dato: 14 Juli , 2016, 14:52 »
Så ser situationen nok desværre ikke særlig godt ud for hende. Jeg synes ellers, hendes kam ser fin rød ud på billedet ... måske lidt over i det blege.

Har du kigget hende nøje efter for lus? Lus kan dræne en høne for blod, så den bliver dødtræt af blodmangel og hjertet ender med at give op.
Mærk også på hendes bug - er den meget hævet og hård?
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Hyggenot

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 25
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #7 Dato: 14 Juli , 2016, 17:37 »
Det ser ud til at ende godt for Bodil!
I løbet af dagen er hun kvikket op, fik interesse for mad og drikke, og har lagt et underligt udseende vindæg. Måske var det ikke læggenød, men måske noget forbipasserende sygdom.
Nu har hun stået og spist gode grillrester i snart en time og hun har det rigtig godt igen.

Tak for rådene, det er rart med lidt sparring når man ikke selv har stået med en syg høne før.  /o

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hjælp, hvad fejler vores Isa Brown høne?
« Svar #8 Dato: 14 Juli , 2016, 18:19 »
Dejligt at høre  :D

Så har det nok været ægget, som har været problemet. Min erfaring er, at det mange gange tager længere tid at lægge vindæggene under en læggenød - måske fordi der ikke rigtig er nogen skal at klemme om og skubbe ud
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14