Jeg lader altid mine høns få lov til at tage afsked med et dødt familiemedlem. For en del år siden, havde jeg en høne, som var ved at dø af sorg over venindens død. Hønen ville ikke komme ud af hønsehuset om morgenen, stod bare og stod og spiste ikke. Den så ikke ud til at fejle noget, så jeg tog den hver morgen og hver aften ind til en lækker sær-buffet og lidt enetid. Der gik en uges tid, så ville hønen ikke længere have særbehandling - den nye situation uden veninden var blevet accepteret
Min legendariske Grøn Høne gik altid rundt og ledte højlydt i haven efter en afdød veninde og når hun ikke kunne finde den der, skulle hele menneskehuset gennemrodes ... under og bag møbler, i bogreoler, i skabe osv - det kunne tage flere dage. Da jeg så begyndte at lægge de døde familimedlemmer ud i haven, så man kan sige farvel og se, at vennen er død og ikke væk, så er der blevet hurtigere ro i flokken - lige med undtagelse af den voldsomme sorg, som min araucana-Fie gennemlevede, som tog 4 dage, hvor jeg måtte have veninden på køl om natten, for at det ikke skulle gå galt