HJÆLP, HJÆLP, HJÆLP - den må være helt gal

Jeg havde set at min skruk lå med halen nedad, og mest med lukkede øjne. Jeg synes ikke det så for godt ud, men tænkte at sådan er det nok at være skruk.
Min skruk har også skidt i reden - sådan noget hvidt/grønt noget. Jeg puffede lidt til hende, og fik hende til at kravle ud af reden så jeg kunne gøre den ren. Og hold kæft hvor det STANK (undskyld udtrykket, men sådan var det). Aviserne i bunden af reden var også fuldstændig våde. Reden er ikke blevet vasket med vand og sæbe, men den er tørret af, og har naturligvis fået nyt halm.
Hele hendes hale var også sølet ind i det der hvid/grønne afføring. Så jeg måtte hente et vandfad, vaskeklud og engangshandsker for at prøve at rengøre hende. Det viste sig så, at hun ud over at være beskidt, er fuldstændig rød (og hævet?) i hele numsen!
Hun prøvede at gå lidt/flygtet, når jeg vaskede hende i rumpen - jeg kan forstille mig at det gør rigtigt ondt at blive rørt på den hud. Men hun kan næsten ikke gå

og det endte også med at hun tog turen ned ad hønsestigen, rutchende på maven, og endte nærmest med hovedet først (jeg nåede ikke at gribe hende, før rucheturen var slut). Nu håber jeg ikke hun har brækket benet eller noget i den stil.
Nu ligger hun så ude i hønsegården i regnvejret med halen nedad, og nærmest sover - lige om lidt går jeg ud og flytter hende ind i tørvejr under halvtaget. Hun viser intet initiativ eller kræfter til at ville tilbage på reden. Halen fik jeg ren, men rumpen blev vist ikke helt rengjort.
Jeg tvivler på at hun har kræfter til at gå op i hønsehuset ved aftentide. Hvis hun ikke selv går op ad rampen, skal jeg så bære hende ind og lægge hende på gulvet? (en pind tror jeg heller ikke hun kan sidde på). Eller vil det være bedre at lade hende ligge alene under mit hævede hønsehus (det vil sige i læ og tørvejr)? Jeg synes hun ser så afkræftet ud, at jeg ikke vil være helt overrasket, hvis jeg kommer ud til en død høne i morgen.
Det hårdkogte æg hun rugede på, var klækket - det vil sige gået i stykker. Så det har jeg smidt ud.