Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Nye høns til gammel flok  (Læst 3677 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Bettina D

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Nye høns til gammel flok
« Dato: 31 Marts , 2016, 16:15 »
Jeg har en stor flot Lys Sussex hane med 4 høner (de er alle 3 år gamle), men da jeg synes at han godt kunne bruge lidt flere damer vil jeg gerne sætte 2 høner mere til flokken. Nu er mit spørgsmål så, hvor gamle de nye damer skal være for at blive accepteret i flokken, og om det ville være ok at vælge høner fra en anden race?
Mvh. Bettina

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Nye høns til gammel flok
« Svar #1 Dato: 31 Marts , 2016, 17:28 »
Du kan godt vælge høner af en anden race, sålænge deres temperament passer sammen. Hvis du vælger en anden tung race er det en fordel. Nogen høns kan, hvis de kun har været vant til at se andre høns i en bestemt farve, godt være stride ved høns i andre farver, men det er lidt forskelligt.

Alderen tænker jeg lidt ikke betyder det helt store. Skrukker dine høns? Så kunne der være smart at lade dem ruge nogen kyllinger ud eller give dem daggamle kyllinger efter at ha ruget på kunstige æg. På den måde kommer kyllingerne automatisk ind i flokken.

Hvor meget plads har dine høns inde og ude? Det er bedst at dele hønsehus og gård op, så de nye og de gamle kan se hinanden an et par uger inden de bliver lukket sammen, hvis du vælger voksne høns.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Bettina D

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Sv: Nye høns til gammel flok
« Svar #2 Dato: 31 Marts , 2016, 21:17 »
Tak for svaret :).
Mine høns har 10m2 hønsehus og p.t 30 m2 hønsegård, der dog snart vil blive udvidet til 60 m2.
Ja, de er skrukke med jævne mellemrum.
Hvis jeg vælger at lade en af mine høns udruge kyllinger, kan jeg så lade de små kyllinger gå sammen med de andre høns, eller skal jeg holde dem for sig selv den første tid?
Er det mon muligt at komme af med hanekyllinger, hvis der skulle komme sådan nogle? Da jeg er typen der ikke kan holde tanken ud, at skulle aflive dem. Og jeg tænker, at det vel ville blive et problem med mere end 1 hane?

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Nye høns til gammel flok
« Svar #3 Dato: 31 Marts , 2016, 22:18 »
Det er nemmest at styre det med en skruk, hvis hun er i et aflukke for sig selv, men det kan godt lade sig gøre at lade hende ruge i flokken, der skal bare tages en del hensyn. For det første skal du sørge for at mærke rugeæggene, så du kan kende dem og tage nylagte æg fra hver dag. For det andet skal du tænke over om reden passer til små kyllinger, altså om de kan falde ud af reden inden moren går af (hun ligger på reden i to døgn efter klækningen) eller når først moren går af reden, at hun så ikke hopper op igen og kyllingerne ikke kan følge med. Hvis der er flere reder kan en skrukhøne også komme i tanke om at lægge sig på den forkerte rede, og så bliver æggene kolde. Så hvis man vælger at lade hende blive i flokken, så skal man tjekke meget oftere end hvis hun ligger for sig selv.

Hvis du vælger at flytte skrukken, så kan det også ha sine udfordringer, idet hun så ofte vil afskrukke. Det går nemmest hvis man flytter hende i den rede hun selv har valgt. Det kan jo bare ikke lade sig gøre med faste reder. Så det er lidt en afvejning man må tage.

Jeg har udelukkende gode erfaringer med at lade skrukken og kyllingerne gå med flokken fra starten. Den eneste udfordring er at holde de andre voksne fra kyllingernes specialfoder, men jeg plejer bare at fodre hele flokken med kyllingefoder, mens de er kyllingerne er små, og så også ha æglægningsfoder til at stå, men det spiser de ikke meget af, hvis der er kyllefoder ;)

Det er svært at komme af med hanekyllinger til levebrug, men hvis ikke du har et problem med at andre slagter dem, så burde det kunne lade sig gøre at forære dem væk til slagt.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.