Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Spørgsmål fra en begynder  (Læst 1303 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline LNG

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
Spørgsmål fra en begynder
« Dato: 04 Februar , 2016, 10:55 »
Hej alle  :)

Vi havde trefarvet Sussex da jeg var lille, og jeg har længe drømt om at have høns igen. Vi overvejer derfor at indrette en del af haven til hønsegård, og i den forbindelse har jeg en del spørgsmål.

Vores have er omkring 900 kvm og vi bor i en mindre by i Nordsjælland (Lynge, Allerød).

Jeg vil allerhelst have 3-4 høner og 1 hane af store, fredelige familiehøns. Fx Orpington, fordi de både er flotte, lægger æg, smager godt og skulle være mindre støjende end andre racer.

Men hvor meget indeplads skal Orpington have i forhold til en mindre høne såsom ISA Warren (som vi også har overvejet)? Kræver de store høns, at jeg selv bygger et hønsehus, eller kan de være i sådan én her: http://dyreriget.dk/hoensehuse-100/hoensehus-m-gaard-model-uldbjerg-med-sort-tag-p1780 hvis jeg bygger selve gården større?

Jeg vil som nævnt meget gerne have en hane. Både fordi det er hyggeligt, fordi en hane kan holde lidt styr på damerne, og så fordi det føles mere "helt" med en samlet familie. Desuden vil vi gerne have kyllinger til en mindre egenavl af kød. Men jeg vil ikke genere naboerne for meget.
Der er allerede nogle længere nede af vejen, som holder dværghøns inkl. hane, men det er trods alt noget andet at bo klods op af et hønsehus. Derfor har jeg aftalt med nærmeste nabo, at vi køber en hane, men at de siger til, hvis den bliver til gene. Og så ryger hanen i gryden.

Hvis vi må skaffe os af men hanen, vil jeg alligevel gerne have egne kyllinger. Da har jeg tænkt på at købe en hane en gang årligt, have den gående en måneds tid og så spise den, når vi har befrugtede æg. Det tror jeg bestemt vores flinke nabo kan gå med til. Men er det realistisk, eller kan man ikke planlægge den slags så nøjagtigt?

Både svar på ovenstående og diverse andre input vil blive modtaget med kyshånd :)

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Spørgsmål fra en begynder
« Svar #1 Dato: 04 Februar , 2016, 11:26 »
For det første ang hønsehus. De færdiglavede huse er virkelig dårlig kvalitet, og er i stykker efter en sæsson, så hvis I kan, så byg selv. Evt kan hønsehus købes hos en produktionsskole eller måske hos woodnordic.dk som jeg har set mange positive kommentarer om.

Pladsmæssigt siger man min 2 høns pr m2 i huset og 2 m2 pr høne i gården. Hvis du har planer om kyllinger, så skal der noget mere til, enten et større hus, der kan deles op eller et særskilt skrukhus med gård. Kyllinger af racehøns skal gå min 4 mdr og gerne 6-7 mdr før de kan slagtes, så de kræver god plads længe.

Du kan måske godt gøre, som du beskriver med hanen, men det kræver muligvis mere end en måned, da det jo ikke lige er sikkert, at hønsene lægger sig skruk lige når du vil ha det. Men ellers kan du jo bare købe befrugtede æg og lægge under dine skrukker, så kan du jo også få kyllinger i flere racer, og prøve lidt forskelligt kød. Det er også muligt at købe daggamle kyllinger til skrukkerne, når de har lagt et stykke tid på kunstige æg.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline LNG

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
Sv: Spørgsmål fra en begynder
« Svar #2 Dato: 04 Februar , 2016, 11:56 »
Tak for svar, Raizel.

Jeg kan sagtens bygge huset selv, og det er sjovere end samlesæt. Udfodringen bliver at overbevise konen om, at det også bliver lige så pænt :D
Hvor store er Orpington faktisk? Vel ikke større end at en lille flok kan tilbringe dagen på ca. 16 kvm gård inden jeg kommer hjem om eftermiddagen og lukker dem ud i haven, eller hur?

Jeg havde ikke tænkt over muligheden for at købe daggamle kyllinger eller befrugtede æg. Det er faktisk en god idé - selvom det nu er sjovere at have en hane gående :)

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Spørgsmål fra en begynder
« Svar #3 Dato: 04 Februar , 2016, 13:00 »
Du kan sagtens ha en flok gående i en 16 m2 gård :) Måske kan du finde en i din nærhed, der har orpington, så du kan se dem inden du bestemmer dig for racen.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline LNG

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
Sv: Spørgsmål fra en begynder
« Svar #4 Dato: 04 Februar , 2016, 15:36 »
Jeg skal bestemt se dem inden vi beslutter os :)

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 288
Sv: Spørgsmål fra en begynder
« Svar #5 Dato: 05 Februar , 2016, 18:37 »
Vedr. hønsehus, så prøv at læs den her tråd:

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=43469.msg357445#msg357445

Jeg ved ikke hvordan jeg linker til en anden tråd, men du kan evt. kopierer den ind i din browser.
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)