I min gamle hønsebog har jeg et tal der siger: 50 enheder D3 dagligt pr høne - for god ydelse og stærk skal.
Til rugeæg gives 100 enheder D3 dagligt.
Forsøg har vist at æglægningen i et lille hold høns blev forbedret fra 54 til 73 æg. Udrugningsprocenten for kyllinger steg fra 43% til 57% ved tilskud med D3. Ved tilskud i 5 vintermåneder.
For A-vitamin sås at høns uden tilskud gav 0 % udrugede kyllinger. Med tilskud 57%. Dødsfald 30% uden tilskud og 0% med tilskud.
Det betyder helt sikkert noget - problemet er at det opgives i ie (internationale enheder) og ikke i mygram, som er det jeg oftest er stødt på. Der må være en omregningsfaktor - medmindre det er det samme?

D vitamin fremmer udnyttelsen af kalk og fosfor - det der forbener på knoglerne og mon ikke også det påvirker kalkdannelsen på æggene- så det er også nødvendigt at der er tilstrækkeligt af det. Fosfor er bundet i majs og havre ( indeholder ikke fytase, der skal nedbryde fytinen, der binder mineralerne) - for meget havregryn til kyllinger giver fosformangel og bløde knogler ( Rakitis= Engelsk Syge). Det nytter ikke at give D-vitamin hvis der er mangel på kalk og fosfor.
Jeg har også haft problemer med tyndskallede æg og dertil tilløb til Rakitis hos nogle unghaner - så derfor jeg har forsøgt at finde ud af sammenhængen.
Problemet blev dog først løst for mine høns da jeg efter råd herinde på forum blev anbefalet også at give mangantilskud.
De grove skaldele på korn indeholder fosfat, men for fuld udnyttelse skal de iblødsættes mindst et par timer for at fytasen kan få tid til af virke. Klid kunne være en mulighed - blot ikke havreklid. Så vidt jeg husker indeholder kål også fosfat.
Læste fornylig at for meget D-vitamin giver øget risiko for hjertestop - og som du nævner er det vigtigt at det ikke overdoseres. Blandt de første polarfarere døde nogle fordi de spiste for meget isbjørnelever - af vitaminforgiftning!
Min gamle bog hedder: Fjerkræ. Håndbog for den praktiske fjerkræholder. Afsnittene og vitaminer og mineraler står på side 72-82 i bind 2.