Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Ung høne vil helst ligge ned  (Læst 6572 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Svensk hønemor

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Ung høne vil helst ligge ned
« Dato: 12 Januar , 2016, 16:59 »
Halløj, er der nogen, der genkender dette:
En ung høne, netop hentet hjem for et par dage siden, foretrækker at lægge sig ned. Hun virker ikke syg. Spiser og drikker normalt. Klatterne ser normale ud.

Hun er én af tre unge høns, som er nye i hønsegården, fra samme sted. Altså de har gået sammen tidligere.
Tilført fordi to af mine tre gamle høns er blevet snuppet i haven, af en rovfugl (RØVFUGL). Syntes det var synd, at den sidste var alene og nænnede ikke at aflive hende.
Så jeg har hentet tre (ca. halvt så gamle) fra en privat avler.
Da der jo er gang i hakkeriet lige i disse dage, har jeg taget "den syge" høne ind i et bur i bryggerset. Tror ikke hun kan holde distancen, når hun helst vil lægge ned.

Når jeg nærstuderer hende, ser jeg måske antydningen af en hudafskrabning og en lille hævelse på oversiden af den ene fod. Men det kan godt være, at det er indbildning.

Er der nogen, der har et bud på hvorfor min lille høne mon foretrækker at ligge fremfor at stå?

P.S. Hvor længe skal jeg forvente, at skærmydslerne i hønsegården fortsætter? Det er den ældre høne, der er en bisse :-)
 



Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Ung høne vil helst ligge ned
« Svar #1 Dato: 12 Januar , 2016, 17:12 »
Kan hønen gå? Hun kan have slået benet under transporten for et par dage siden.

Der skal etableres et hierarki i den nye flok, så derfor er det ganske almindeligt, at der bliver uddelt hak og din "gamle" overlevende høne er jo på hjemmebane, så det er intet underligt i, at det er hende, som vil sætte dagsordenen og være overhøne. Hakkeriet vil gå over i løbet af kort tid - imidlertid så er det ikke så godt, at den ene høne er isoleret fra flokken, for når hun kommer ud igen, er de andre blevet en homogen flok, og så er hun alene om at være ny og vil få hak fra alle - har du ikke en mulighed for at skærme en plads af til hende i hønsegården, så hun er sammen med de andre, uden de kan røre hende
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Svensk hønemor

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Ung høne vil helst ligge ned
« Svar #2 Dato: 13 Januar , 2016, 17:15 »
Hun kan sagtens gå, og i går aftes havde hun det faktisk noget bedre. Jeg har selv tænkt på det med, at hun bliver holdt væk fra flokken som en dum idé. Men nu er jeg bange for at sætte hende ud pga frosten (man har mange bekymringer, hva'?!) Hun har gået inde i bryggerset et par dage ved ca. 10 grader, så jeg er bange for, at hun bliver syg, hvis jeg sætter hende ud lige i disse dage, hvor de lover ned til minus 8-10 gr. Hvad er din erfaring med det? Og hvad er bedst? Pest eller kolera?

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Ung høne vil helst ligge ned
« Svar #3 Dato: 13 Januar , 2016, 17:42 »
Generelt... dyr der bliver taget ind om vinteren skal ikke ud igen før til foråret. Ellers er det i hvert fald nødvendigt med en gradvis tilvænning, og mulighed for at komme under en varmelampe ude.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Ung høne vil helst ligge ned
« Svar #4 Dato: 13 Januar , 2016, 18:43 »
Ja, det er lidt noget skidt, det her  :-\ Det er alt for koldt nu ... og den kommende tid til hun kan komme ud og samtidig er det frygtelig synd, at hun skal gå alene.
Kan du tage en af veninderne ind til hende et par dage? og så placere en varmelampe i hønsehuset og sætte begge ud igen. Herved skulle de gerne være to mod to, når der skal hilsens "velkommen"
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Svensk hønemor

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Ung høne vil helst ligge ned
« Svar #5 Dato: 13 Januar , 2016, 19:12 »
Kan jeg evt. tage hende ud nogle timer i et par dage? Og så sætte hende ud full time med varmelampe? Jeg har fri i morgen og møder først kl. 15 de 4 følgende dage. Er det en idé?
Har også overvejet en af de nævnte løsninger, med at tage en søster ind. Tænker bare, at så har jeg to høns inde læææænge. Vil jo helst have hende ud igen til et rigtigt hønseliv. Hendes ben ser ikke ud til at fejle noget her til aften, hvor hun spankulerer nok så nydeligt rundt og studerer familiens gummistøvler mm. ;-)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Ung høne vil helst ligge ned
« Svar #6 Dato: 13 Januar , 2016, 19:49 »
Ja - har du fri i morgen og tid til at holde øje med hende, så prøv at sætte hende ud. Stiller hun sig op, puster sig op OG er passiv, så fryser hun - men det er altså vigtigt, at hun får kontakt til sin flok
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Svensk hønemor

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Ung høne vil helst ligge ned
« Svar #7 Dato: 13 Januar , 2016, 21:55 »
Tak for gode råd og kloge ord. Jeg prøver mig frem i morgen. God aften :)