Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Forstoppelse i kroen - eller?  (Læst 10182 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Forstoppelse i kroen - eller?
« Dato: 05 December , 2015, 16:17 »
Jeg har en høne med en MEGET HÅRD kro - både morgen og aften. Jeg har læst i de tråde jeg kan finde, og i leksikonet om sur kro. Jeg er næsten overbevist om at det er en forstoppelse der er tale om. Hønen går jævnligt og rykker med hovedet, som om den er generet af noget. Jeg forsøger at masserer kroen lidt hver eftermiddag, men da den er så STENHÅRD er det svært, og hønen er heller ikke lykkelig for behandlingen. Og det har ikke hjulpet.
I den ene tråd blev det forslået, at forsøge at flytte forstoppelsen fra bunden, i håb om at få forstoppelsen en ny tur gennem "møllehjulet". Det var noget med at vende hønen på hovedet og masserer lidt i bunden af kroen. Jeg synes det lyder fornuftigt nok, men er der nogen, som kan fortælle mig hvordan jeg gør i praksis? Jeg synes jo høner virker så skrøbelig i skelettet, at jeg er bange at ødelægge dem - alene det at tage dem i benene og vende hovedet nedad, vil være grænseoverskridende for mig, men jeg kan jo blive nødt til at  lære det  :)
Eller jeg for pylret, fejler min høne i virkeligheden ikke noget?
Jeg synes bestemt ikke hun virker tynd. Faktisk vil jeg sige at hun er fed i forhold til de andre, men det er svært at se hvad der bare er fjerdragt. Hun kaster sig over både vand og mad sammen med resten af flokken. Men hun mister hurtigt interessen og går sin vej. Til gengæld går hun tit og nipper der hvor jeg har smidt korn, lang tid efter de andre er gået. Og jeg ser hende også tit stå og spise alene ved foderbeholderen.
Hun er ikke lige så aktive som de andre høner. Mere rolig i sine bevægelser, løber ikke så meget, og hviler oftere. Ind imellem tolker jeg det som sygdomstegn, men andre gange tænker jeg, at hun bare er anderledes. Udseendemæssigt skiller hun sig også lidt ud fra de andre, så jeg bilder mig selv ind, at hun bare har fået en anden genetisk sammensætning end de øvrige hybrider.
Når jeg læser om sur kro, dør dyrene hurtigt. Men nu har det her stået på i en måned, og hun lever endnu - omend jeg måske ikke fornemmer at det er i bedste velgående.
Er der nogle bud på, hvad jeg skal gøre for at tjene hende bedst?
Lade hende leve som hun har det nu? Eller gøre det af med hende?
Jeg vil gerne give min dyr et godt liv, men jeg ser dem også som produktionsdyr, så jeg må indrømme, at jeg er ikke indstillet på at betale en dyrlæge til at komme og tømme kroen. Til gengæld er jeg indstille på at miste hende i flokken, hvis det er det bedste.
En sidste mulighed jeg har overvejet, er at prøve at isolerer hende, og kun give hende en beskeden afmålt mængde foder dagligt. Vil det mon tømme kroen, hvis jeg delvist "sulter" hende?
Jeg synes bare det synd at tage hende væk fra de andre. Og den eneste måde jeg kan gøre det på, at lave en meget lille midlertidig indhegning et andet sted i haven, hvor hun så kun vil få et eller andet lille hurtigt bygget shelter at søge ly i, og om natten må jeg så flytte hende over i huset til de andre.

Puha, lang smøre. Hvad vil i erfarne hønseejere derude råde mig til at gøre?
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 114
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #1 Dato: 05 December , 2015, 17:49 »
Din høne har i hvert fald ikke sur kro - jeg tror heller ikke, at den har forstoppet kro, for det tager livet af hønen i løbet af ganske få dage, hvor den vil stå og se virkelig syg ud.
Nogle af mine høner går også rundt med en konstant fyldt og hård kro - og jeg ved bestemt godt hvorfor  ;D
Jeg tror, din høne har en ovenud god appetit og de S-vrid med halsen, dem laver slughalsene, når man lige har ville klemme lidt mere ned, end der egentlig er plads til.

Dog skal kroen helst være tom .. eller næsten tom om morgenen. Mærker du på kroen, inden hønen spiser morgenmad?? for er den en slughals, så er det jo for sent at gøre det efter morgenmaden, hvis du vil konstatere om den kro nogensinde er tømt.

Hvis der skal gøres noget ved en forstoppet kro, så skal det være massage - men ikke med hovedet nedad.
Ved sur kro kan man massere og vende hønen på hovedet og fremprovokere opkastning, men det skal man KUN give sig i kast med, hvis man ved, hvad det er man gør og hvordan. Det er en meget hård behandling for hønen og den kan i værste tilfælde gå i chok eller dø. Jeg mener selv at have ret godt styr på behandlingen, men har kun brugt den på to af mine egne høner igennem tiden - og aldrig på meget svækkede individer, da de simpelthen ikke er stærke nok til at klare "overgrebet"
« Senest Redigeret: 05 December , 2015, 17:51 Fra Helle K. »
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #2 Dato: 05 December , 2015, 21:15 »
Tak for svaret Helle. Jeg troede kun der var én hønserace (husker ikke hvilken en) som kunne finde på at forspise sig.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har mærket på kroen før det første måltid. Det må jeg prøve at huske i morgen tidlig. En forslugen høne passer jo godt med, at jeg ikke synes hun er mager. Og S-vrid med halsen, ja det er et meget passende udtryk (som jeg dog ikke har hørt før).

Hvis det bare er en slughals jeg har fået mig, så kan jeg vel næppe gøre noget, men hvilke konsekvenser har det?
Jeg har en eller anden film på nethinden, om høner som er for store og tykke til at kunne stå på deres egne ben. Og jeg tænker også, at fedme må gå ud over ægproduktionen - og helbredet i det hele taget, ligesom hos mennesker.

Nu er jeg spændt på kroen i morgen tidlig. Jeg vender tilbage med en status  :D

Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #3 Dato: 06 December , 2015, 08:53 »
Øv, øv, øv kroen her til morgen var lige stor en stenhård som i den sidste måned :-[ Og det er efter en nat på 15 timer. Jeg har ikke mad i det lukkede hus hvor de sover, så det eneste der er tilgængeligt er halm fra redekassen og bundstrøelsen i form af hamp. Men jeg har altså ingen mistanke om hun går og spiser den slags. :'( :'( :'(
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 114
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #4 Dato: 06 December , 2015, 09:56 »
Nåh - jeg havde jo håbet på, at kroen var næsten tom inden morgenmaden.

Jeg synes, det lyder meget mærkeligt, hvis din høne skulle have haft en forstoppelse i længere tid og stadig være i live. Som jeg skrev tidligere, så dør de efter få dage og er meget syge - også at se på.
Det er nok ikke normalt, at høns spiser ret meget af strøelsen, men jeg har et par høner, som åd alt det easy strø, de kunne komme i nærheden af, indtil jeg fjernede det. Det var også tydeligt at se på klatterne, som lignede sådan noget presset og fugtigt easy strø.

Du kan selvfølgelig prøve at isolere hende i en indhegning i et par dage, hvor hun kan se de andre - en faste behøver ikke vare mere end et døgn, da hønsenes stofskifte er meget hurtigt og en krofuld mad kan omsættes på 3-4 timer. Under en faste skal der være adgang til rent drikkevand - men igen....fungerer hun godt, ser normal og sund ud, så kommer der jo nok næring igennem systemet til at holde hende i live og frisk.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #5 Dato: 07 December , 2015, 17:33 »
Det er ikke nemt at være "hønemor" og uerfaren. Men jeg lærer hele tiden, ikke mindst pga. dette glimrende forum 8)

I søndags var jeg hjemme det meste af dagen og kunne observerer min patient. Helt godt har hun det ikke. Det meste af formiddagen stod hun i det hjørne af den overdækkede gård, som beskytter mod blæsten, mens de andre var udenfor og skrabe i halmen. Jeg lagde også mærke til, at hun slet ikke spiser og drikker lige så flittigt som de andre.

Men så snart jeg viste mig i havedøren, stimlede hun sammen foran lågen sammen med alle de andre (jeg er altid meget populær  ;D).

Hen ad eftermiddagen blev hun lidt mere aktiv, og var ude sammen med de andre, og tog del i festen med mine fintskårne blomkålsblade. Men culturaen (som er indkøbt til hende :)) ville hun ikke dyppe næbet i.

I går og i dag, har jeg prøvet at masserer kroen hårdt. Det vil sige, virkelig bruge fingerkræfterne, for at give "den hårde tennisbold" en anden facon. Mit håb er, at det stille og roligt vil blødgøre og opløse klumpen. Men kroen er sur på en eller anden måde, for hun lugter bestemt ikke godt, når jeg kommer så tæt på at jeg kan massere den.

hvis det ikke hjælper, vil jeg da overveje at isolerer hende på vand og cultura og måske lidt grønt en enkelt dag i weekenden (hvis det ikke bliver regn og blæst).

Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 235
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #6 Dato: 08 December , 2015, 18:47 »
Hej Lene,

ikke at jeg har den store erfaring med forstoppelse, men jeg synes du har ret i, at det lyder som det din høne har - som så også er ved at gå over i noget surt, fordi det ikke kan passere.

Jeg ville nok forsøge mig med at hælde noget olivenolie i hende - og håbe at det sammen med massagen kan få 'indholdet' til at passere.
Og måske i øvrigt også sørge for at hun får rigeligt med vand i den kro, evt. 'tvangsvanding' med engangssprøjte.
Tag hønen på skødet eller hold hende forsigtigt fast mellem knæene og/eller under den ene arm. Vrik forsigtigt hendes næb fra hinanden med den ene hånd, og sprøjt så vand (olivenolie) ind i næbet, lidt af gangen, med den anden. Det kan være lidt bøvlet, indtil man får krammet på det :)
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 945
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #7 Dato: 08 December , 2015, 23:51 »
Ikke at jeg har forstand på sur krog, slet ikke, har aldrig set det. Men alligevel. At presse mere ned i spiserøret, er det nu klogt ??

Ville en sugning ikke være bedre ?, hvis man sætter en lille slange på en engangssprøjte, ville man så ikke kunne suge noget af krogens indhold ud ?? Slangens diameter skal være stor nok til, at korn kan passere, for det er måske det der bl a blokere. ? Slangen skal dyppes i madolie, for at glide nemt ned, vil jeg tro.

Skulle det der er i krogen ikke kunne komme ind i slangen, så må der alt andet lige pga undertrykket, side noget af indholdet for enden af slangen, når man trækker den ud igen.

Jeg ved ikke om mit forslag er helt hen i vejret ?.




Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 235
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #8 Dato: 09 December , 2015, 09:56 »
Jeg går ud fra at væske i form af madolie og vand trods alt kan sive videre.
Og netop rådet med madolie plejer at være det, der gives ved forstoppelse. Vel fordi olien 'smører' indholdet af kroen, så det kan glide videre?
Mere vand skriver jeg for at give kroen noget at arbejde med. I kroen sker det første led i fordøjelsen, nemlig at maden tilsættes de første væsker og enzymer for at opbløde den lidt, før den sendes videre - lidt ligesom vores spyt, når vi tygger :)

Om man kan fiske noget op med en slange, ved jeg ikke. Det lyder dog som om det der er i Lenes hønes kro er så hårdt og sammenpresset (kunne lyde som om den har spist for meget strøelse), at det bliver svært? Jeg ville nok også være bange for at rive hul på spiserør og i værste fald luftrør på denne måde.

Jeg hælder i hvert fald mest til div. væsker og masser af massage for at få den klump opløst og sendt videre i systemet :)

Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 114
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #9 Dato: 09 December , 2015, 11:12 »
Pas på med olien - der skal ikke gives ret meget, da det både kan give diarrè og få kroindholdet til at kistre sammen. Skal der endelig gives en slags olie, som kan have en effekt, så skal det være paraffinolie-emulsion, som kan købes på apoteket - rent vand skal der til gengæld til, da kroindholdet ellers vil blive hårdt og umuligt at få videre i systemet.

Jeg tror ikke, man kan suge indholdet ud af kroen og risikoen for, at en slange vil beskadige spiserøret er for stor.

For nogle år siden fik en af mine høner over få timer en forstoppet kro og var meget dårlig. Høne fik lagt et lille snit i kroen af dyrlægen og frem kom 'synderen', som havde blokeret for fødens videre passage - hønen havde slugt 5-10 cm blå sejlgarn...hvordan den så ellers havde båret sig ad med det. Hønen var frisk efter en nat og såret helede i løbet af 3-4 dage. Tøsen lever i øvrigt endnu
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 235
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #10 Dato: 09 December , 2015, 12:09 »
For nogle år siden fik en af mine høner over få timer en forstoppet kro og var meget dårlig. Høne fik lagt et lille snit i kroen af dyrlægen og frem kom 'synderen', som havde blokeret for fødens videre passage - hønen havde slugt 5-10 cm blå sejlgarn...hvordan den så ellers havde båret sig ad med det. Hønen var frisk efter en nat og såret helede i løbet af 3-4 dage. Tøsen lever i øvrigt endnu
<M *h
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline Hans-Kurt

  • Bruger
  • Indlæg: 1 945
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #11 Dato: 09 December , 2015, 19:55 »
Jeg kan godt se, at det er et problem, om man skal fylde mere i krogen eller ej. Jeg forstår også godt det med, at der skal noget til at sætte gang i fordøjelsen - så...

Det kan ikke sammenlignes, men alligevel. En gang havde jeg et lille gedekid, den havde spist hø, og det var den slet ikke gammel nok til at kunne fordøje i større mængder. Høet stak ud af munden og jeg trak i det og trak en ordentlig klump hø ud. Det redede livet for den.

Derfor tænkte jeg, at en gummislange kunne fjerne lidt af det er er i krogen. Man skal naturligvis være forsigtig med indførelsen af slangen i halsen (derfor lidt olie). Når man slagter, syntes jeg ikke spiserøret er så sart - det virker temmelig robust.  Det kan jo tåle en voldsom udvidelse - krogen - så en fin lille gummislange gør vist ingen skade. Blot man ikke tvinger den ned, men mærker godt efter, om de glider uden modstand.

Men som sagt, jeg har aldrig selv stået med problemet med en høne.

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #12 Dato: 11 December , 2015, 16:22 »
Hmmmm....olien har jeg ikke overvejet. Men jeg kan høre at hun ikke må få for meget.
Den med at suge tør jeg slet ikke begive mig ud i. Og så hård som kroen er, vil det være umuligt at suge noget op.
Noget mad må passerer, for hun spiser lidt. Og der ligger også fire bunker efterladenskaber i huset om morgnen.

Nu kommer weekenden, så jeg har mulighed for at holde øje med hende. Umiddelbart er hun blevet lidt mere aktiv - men det kan godt være, at det kun er i den max. ene time om dagen, der er fra jeg kommer hjem til hønsene går i seng.

Jeg har masseret hendes kro hårdt, men meget kortvarigt, hver eftermiddag, og de morgner det har været muligt. Det har hjulpet en lille smule. "Tennisbolden" er blevet lidt nemmere at massere deform, men jeg er ikke sikker på at den er blevet mindre. Så jeg har vist mange ugers massage tilbage.

Hvis det er en bolle af strøelse eller halm, er der så noget mad der kan opløse den? (var det et afløb, havde det fået en gang kautisk soda ;D). I teorien burde olie ikke hjælpe. Fibre er jo vandopløselige og ikke fedtopløselige. Når det er sagt, synes jeg ikke ligefrem halm bliver opløst i vand  ??? Og jeg har ikke et  ko-mave enzym til rådighed.

Jeg overvejer stadig at isolerer hende en dag på vand og flydende kost. Men hvis hun er sulten, vil hun så bare spise halm og hampestrøelse? - i så fald, bliver forstoppelsen jo så bare værre....
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 114
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #13 Dato: 11 December , 2015, 17:26 »
Jeg synes, du skal fortsætte med at massere kroen, men nu må det jo ikke være så hårdt, at det gør ondt  ;) Drop olien og sørg for at hun får mere end rigeligt med vand
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Lene71

  • Bruger
  • Indlæg: 292
Sv: Forstoppelse i kroen - eller?
« Svar #14 Dato: 11 December , 2015, 19:24 »
Hvordan får jeg hende til at drikke noget mere? :police:
Der er adgang til vand hele dagen, som jeg skifter dagligt. Men hun er den mindst ivrige til at drikke, når jeg kommer med frisk.
Mvh. Lene
Nu uden fjer i haven
(billedet er en dværgwayndotter)