Kan høns blive for vant til store fugle?

[Raziel]

Vi har rigtig mange store måger her om vinteren, som sidder på vores staldtag og tager nogle flyveture ud over hønsegård og have. I starten reagerede mine høns meget på de store fugle, men nu synes jeg det er aftaget. Kan de mon blive for vant til dem, så de ikke vil reagere på en evt rovfugl?

[Tanja Pedersen]

Jeg har tænkt det samme her. Mine høns reagerer på solsorte og duer der kommer drønende i lav højde, men musvågerne og kragerne der skriger lige over hovederne på dem bliver ignoreret. Jeg forstår ikke helt hvorfor.

[Hans-Kurt]

Høns er garanteret gode til at kende forskel på de forskellige fugle de ser komme forbi hønsegården. Da mine høns begyndte at gå ud, kunne selv en solsort skræmme de små kyllinger, hvorimod de voksne ikke reagerede.
Som tiden gik, og ungdyrene havde vænnet sig til solsorten, kunne de komme og flyve i gården som de ville. Jeg tror, at de (hønsene) også lærte, at når en solsort advarede om noget den syntes var farligt. For jeg så, at de reagerede, ved at stoppe med at spise og kikke efter hvad der blev advaret om.

Her i sommers havde vi et Musvåge par der ynglede i et træ, relativt tæt på hønsegården. Jeg har ikke set, at hønsene var særlig bange når der letet en voksen fugl og fløj ud over engen. Men de var helt klar over, at fuglen var der. For jeg så de fulgte den med øjnene. Somme tider gav hanen den kendte rullende lyd fra sig. Det medførte ikke at der opstod panik i flokken, blot en skærpelse af deres overvågenhed.

I Dit tilfælde, tror jeg at mågerne bliver en del af dine høns´ verdens billede, over fugle der ikke er farlige. De er jo, som sådan ikke farlige over for voksne dyr. Kyllinger er jo straks noget andet.
Jeg tror også, at høns kan kende forskel på en dissideret rovfugl og så "bare" en stor fugl. De kan garanteret se, at en rovfugl har en meget breder vinge end en måge og at en rovfugl har en mere glidende flugt, når de flyver. Mågen har også en glidende flyvning, men de basker meget tiere med vingerene end rovfuglen.
Måger lander som bekendt næsten aldrig, hvor ikke der er frit luftrum over og omkring dem. Det gør, at haver og gårdspladser sjældent får besøg af dem. Det må høns have fundet ud af og derfor ikke er bange for dem. Men når der kommer en rovfugl, så reagere de garanteret som de skal.

Desværre reagere de somme tider for sent, ellers ville en rovfugl ikke bruge tid på at fange dem.

[Lene Skelmose]

Musvågerne her flyver så højt at hønsene ikke reagerer. De jager på en mark lige bag vores grund, men har aldrig været indenfor skellet. Til gengæld kan en bette fis af en spurvehøg tænde alle advarselslamper. Efter et advarselsskrig bliver der dødstille i haven. Jeg har aldrig set på duer som jetjagere, men hold da op de kan få fart på. Her reagerer hønsene på flyvende duer både tyrker og skov - også selvom her er mange og de fredeligt kan gå på jorden blandt hønsene. De må ligne spurvehøgen i flugten. Selv de gamle høns bliver ved med at reagere - indtil de opdager at det 'kun' er en due. Skader bliver jaget væk men der bliver ikke taget notits af dem når de er i luften.

Mon ikke de lærer at skelne mellem de ufarlige og de der kan se ud til at være det.

[Tanja Pedersen]

Lidt uden for emne, men her reagerer samtlige høner på én type fugl: teenage-faverolle-drenge der er brudt ud af deres indhegning. Jeg har to haner gående som skal fedes det sidste op inden slagt. De går i en dejlig stor stald, men når jeg lukker dem ud, er der kun én ting i deres hjerner, og det er dejlige damer, så de bener hen til hønsehuset (der er ret langt), smutter imellem hegnstrådene og hopper på den første, den bedste høne de ser. SÅ går luftalarmen når de to bøller viser sig, og alle høns søger tilflugt. Mine haner i hønsegårdene er hhv. 4 og 5 år gamle, og kan ikke klare dem, så de står som paralyserede og glor på de to unghaner der hærger løs. De skal slagtes om kort tid - altså bøllerne, og ind til da, får de kun udgang under opsyn fra nu af.

[Mette Nygaard]

 

Mine unghaner har mistet hovedet i dag. Jeg hader at være dommer og bødel over hvem der skal blive og hvem der skal dø, men når det er gjort, bliver der sådan en dejlig gudsvelsignet fred i hønseflokken