Hehe.
En gang mynde. - altid mynde!
Mine forældre havde landbrug, og havde sommetider unge folk på kost og logi. De var altid lidt skeptiske overfor hundene, som de syntes var sære og grimme. Men man forelsker sig i dem, og det er sket flere gange, at en af disse unge fyre ikke har kunnet blive enige med deres kæreste den dag de skulle have hund, fordi han insisterede på, at det skulle være en saluki :-)
Skal man kort opsummere hvad der er så godt ved dem, ville jeg sige, at de på mange måder minder lidt om katte af sind.
De er reserverede, rolige de meste af tiden og ikke så voldsomt opmærksomhedskrævende. Alligevel er de legesyge, loyale og intelligente.
Man får derfor de fordele, der er ved katte, samt alle glæderne, der er ved hunde.
Dette tror jeg gælder for alle mynder :-)