Min Truntes ben har desværre så korte sener, at hun går helt nede på koden. Altså er benet bøjet så meget rundt, at undersiden af hoven (det hun skulle træde på) faktisk vender opad, når hun går. Da hun var 2 dage gammel, kunne hun selv komme næsten op på spidsen af hoven, men efter et par skridt tippede hun igen forover og gik på koden. Derfor går hun inde i en stor boks sammen med Tulle (mor).
Fotoet er ikke af hende, men det var sådan hun gik på begge bagben, inden hun fik skinner på.
Skinnerne har nu hjulpet så meget, at hun nu hele tiden er oppe og gå på spidsen af hoven, så det går bestemt den rigtig vej.
Men hun vokser så hurtig, at skinnerne er ved at være for små, så smeden vil lave nye skinner til hende og jeg regner med at han kommer og sætter dem på idag.