At det hænger fast i formen har kun noget med formen at gøre. Så hvis bagepapir hjælper så brug det.
Jeg ved ikke om du har brugt forkert opskrift for jeg bruger ikke selv opskrifter, men jeg kan fortælle lidt om hvordan jeg gør.
Jeg bager altid rugbrød over to dage, første dag surdejen blandes med rugmel, hvedemel og kerner samt vand. Ikke andet.
Dagen efter tager jeg surdej fra og tilsætter salt( og bær eller honning eller mørk øl hvis jeg ønsker et sødere brød). Måske skal der justeres med vand eller mere mel. Men det er meget en fornemmelse. Forskellige meltyper og kerner suger forskelligt så derfor er det ikke let at bruge en opskrift, det kræver nogle forsøg. Når den rigtige konsistens er der, og den må du prøve dig lidt frem med, så bager jeg halvanden time ved 170 grader ca, men det kommer igen an på formen størrelse.
Når det er færdigt har det en hul lyd når du banker på det. Og så er et fugtigt viskestykke henover det nybagte brød en god hjælp mod rigtig hårde skorper.
Husk at vente med at skære det ud indtil det er kølet af..
Rasmus