Efter vi hele dagen har smuttet rundt i haven - på gårdspladsen - sovet middagssøvn under mors dejlige varme dun. Dertil været med til at finde de bedste havregryn og helst stjæle dem fra en af de voksne og løbe lidt væk og fortære det. Derefter pile tilbage og finde et til - ja så kommer vi til en frygtelig oplevelse sidst på dagen.
Har jeg fortalt hvem vi er ? nå ikke, vi er de 5 nyeste kyllinger her på gården, dem der kom til verden over flere dage, da vores mor lod os ligge i ægget uden at varme det, - op til flere gange under vores udvikling - så vi måtte udsætte vores klækning. Så vi kunne være 26 dage, men er kun 20, 21 og 22 dage i dag.
Nå men tilbage til den frygtelige ting vi blev udsat for inden sengetid i dag.
Vi er ellers meget adrætte og kvikke - når vores ejer skal prale om os. Han siger vi er 5 små mirakler på 10 små kylling ben, som han glæder sig til at sætte tænderne i - hvad han så mener med det ?.
Men som vores sengetid stunder til, så begynder det at regne - igen igen. Og vi søger med vores mor ind til staldvægen, hvor et mindre udhæng giver lidt skjul for regnen.
Om vores mor troede det snart holdt op, ved vi ikke, men det gjorde det altså ikke og da dagslyset begyndte at svinde, så - ja så forlod vores mor os. Hun gik ind i det lune og tørre hønsehus UDEN OS.
Hun burte vide, at vi er for små til at efterlade ved en mur i en regnbyge. Det er vi slet ikke klædt på til. Og så i mørke !
Nu var gode råd dyre, hvad skulle vi dog gøre ?. Vores ejer, som plejer at komme før vi skal i seng og følge os via stalden ind i hønsehuset (sammen med vores mor) - Vi kan ikke finde ud af at komme op af det lange bræt fra hønsegården og til indgangen til vores sovesal - han havde åbenbart andet at foretage sig, for han kom ikke.
Men når nøden er størst er hjælpen nærest, for tænk jer, vores onkel på 5 mdr, ham der er lidt klodset og som fik et ildebefindende for nogle uger siden. Han kan ikke lide det brusebad han får, hvis han går ind i hønsegården via det hul i hegnet, vi alle går ud og ind af, det er nemlig placeret sådan, at regnvandet plasker lige ned i hoved på os, når vi skal ind.
Det var vores held, for han blev hos os, så vi ikke skulle være alene.
Og endelig kom ham vores dyrepasser, han så, at vi var krøbet sammen under en mursten, som han havde sat skråt op af vægen - vi havde det nu meget godt, for vi pippede tilfreds og var dejlig varme, da han med et snuptag fangede os alle på en gang.
Så bar han os ind i hønsehuset, hvor vores mor lå og ventede på os. Der er nu ikke noget som en dejlig dundyne, og især når den består af vores mor.
Ham ejeren, gik ud igen og kom lidt efter ind med vores onkel. Nøje hvor var han våd, nærmest gennemblødt. Men han lå jo også ude i regnen lige ved siden af os. Og ham der hader vand, var det ikke fantastisk, at han sådan blev hos os og passede på os ?.
Vi er ham meget taknemlig og mon ikke vores dyrepasser også er det og måske en anden gang, kommer noget tidligere ud og hjælper os i seng
Nyeste
God sommer til alle hønse...
Fra Tanja Pedersen 
Rovdyrs sikring af gård
Fra Connie K 
ingen vand
Fra Gerda 
Snoge og kyllinger
Fra Hans-Kurt 
