Du kan gemme rugeæg i op til 14 dage, de skal gerne opbevares ved 13-15 grader, men jeg har fået rugeæg, der har været opbevaret ved stuetemperatur, der også har været ok.
Du skal stille æggene i en æggebakke med den runde ende opad, og så stille æggebakken på skrå. F.eks. en tyk bog under den ene ende. Hver dag skal du så skifte side, så det er skiftevis den højre og den venstre ende af bakken, der står opad. Dette for at blommen ikke skal "sætte sig" i skallen.
Hvis du gerne vil have en af dine høns til at blive skruk, kan du lægge 8-10 golfbolde eller kunstige æg i en af redekasserne, så vil du få en skruk (eller flere) indenfor en uges tid, selvfølgelig lidt afhængig af hvilken race du har. Nogle racer skrukker nemmere end andre. Jeg har dværgwyandotter, og de skrukker meget nemt.
Held og lykke med det, se evt. i vores leksikon under avl, der står en masse.
Hver gang hanen træder hønen, bliver der lagt en klat sæd, som hønen kan opbevare i flere dage, så der er til flere dages produktion af æg, jeg mener vi har talt om at det er op til ca 18 dage.