Mine Barnevelder hanekyllinger som er ca 6 uger er begyndt at kæmpe indbyrdes, De puster sig også op overfor de voksne høns og Brahma kyllingerne - her kommer de dog til kort -endnu.
Hønekyllingerne tuser bare rundt og flytter sig frivilligt - af sig selv, og gør ingen væsen af sig.
Min flok af kyllinger og voksne, er ved at blive en enhed. I starten - maj - var der 3 hold. Men det er fortsat de 3 voksne Brahmamadammer der er øverst i hierarkiet. De er især efter Barnevelderne og hane Brahma hanekyllingerne (9 uger gl).Brahma hønekyllingerne lader de som om de ikke ser, eller da de flytter sig af sig selv, er der jo ingen grund til at brug krudt på dem.

I flokken af Brahma kyllinger er der ikke kamp indbyrdes - de kan lige stoppe op og give et lille pip fra sig i mødet med en anden, men ikke rigtig nogen markering af hakkeorden. Og slet ikke overfor de voksne.
Jeg tror det er noget forskelligt fra race til race, hvornår hakkeordenskampene starter.
