I kender sikkert til de dage hvor alting der kan gå galt går galt

, sådan en har vi lige haft.
Min bedre halvdel og jeg som begge er førtidspensionister, hjælper lidt til på en gård et par km fra hvor vi bor. Vi hjælper bla. med morgenmalkning hver 2. week-end sammen med praktikanten.
Morgenmalkningen starter kl. 05.00 om morgenen, ellers står mester selv derovre, for køerne skal jo malkes og de har gerne meget mælk i yveret om morgenen.
Nå, men jeg har sat uret til at vække kl. 04.20, men vågner først kl. 05.24

.
Får vækket Christian som styrter afsted i bilen og jeg efterfølgende på scooter.
Mester står selv og malker da vi kommer, praktikanten er der ikke, for han blev ringet op i går, at hans søster var kørt galt i en bilulykke i går aftes ovre i Jylland. Desværre viser det sig, at det er den unge pige alle har kunne læse om idag, som omkom ved denne ulykke. Kun 18 år

Vi får malkningen overstået med en lidt trykket stemning.
Da vi kommer hjem siger vi godmorgen til alle dyrene. Finder så ud af, at en af vores kaninunger har fundet et hul i kaninburet og er stukket af. Bruger så en del timer på at lede efter den ale vegne, men den er som sunket i jorden.
Vores orpingtonhøne, som har været vores øjesten har været syg med en meget fyldt kro og trods massage og al mulig andet behandling, har hun ikke fået det bedre. Vi siger farvel til hende og min stakkels mand må gå om i haven med hende og øksen i den anden hånd. Det forbedrede ikke ligefrem stemningen i det lille hjem.
Ca. 1 time efter ringer min mor så og fortæller, at hun har været faldet ude i indkørslen. Hun er svagtseende og er aldrig kommet på toppen efter hjerteoperation for snart 7 år siden. Hun fortæller, at hun bare har slået albuen og vi aftaler, at vi kommer hjem til hende lidt senere. Vi bliver så enige om, at vi må nok hellere køre på skadestuen med hende, bare for en sikkerheds skyld. Albuen var ret hævet og blålig

. Og som altid brugte vi så 4 timer på Skadestuen, suk. Det var mest børn der var kommet til skade i dag, det har jo også været fint vejr så de har jo været ude og lege.
Nå, men enden på det hele er, at de finder ud af, at hun har brækket albuen og skal opereres i dag (søndag) og skal møde kl. 9.00 til operation. Alt imens vi var på Skadestuen med min mor, skulle vi også lige passe køerne på gården, for mester har været til konfirmation hele dagen, så vi lå lidt i pendulfart mellem gården og sygehuset

Hold da op for en dag. Lige siden i morges kl. 05.24 har det bare kørt slag i slag med uheld og bekymringer.
I morgen (nærmere i dag søndag) kan kun blive bedre
