Jeg kan se, at maskinen er en "Janoel", og dermed samme fabrikat som min lille 9-ægs "Janoel 12".
Jeg har fundet manualen til din rugemaskine på nettet, og kan se, at den fungerer på samme måde som min.
Da jeg tog min i brug sidste år (første gang jeg har brugt en rugemaskine), havde jeg store problemer med at holde temperaturen, og især blev den gerne for varm.
Jeg gjorde mig mange anstrengelser for at indstille maskinen, men lige meget hjalp det.
Ikke desto mindre klækkede alle befrugtede æg, fordi jeg hele tiden justerede manuelt.
I år har jeg igen taget den i brug, og læste brugsanvisningen igen, og så gik det op for mig, at jeg måske skulle prøve at gøre det modsatte af det der står.
Succes!
Maskinen kørte stabilt og rimeligt nøjagtigt i hele rugeperioden, og samtlige befrugtede æg klækkede.
Det kunne se ud til, at din brugsanvisning indeholder samme fejl.
Prøv at gøre følgende:
Din maskine er indstillet til 37,5 grader.
Dit reference termometer (altså det ekstra termometer) viser f. eks. 38,0 grader.
Du skal nu som CA værdi skrive det antal grader som maskinen er for varm, altså +0,5 grader.
Hvilket er det modsatte af det jeg kan læse i manualen.