Min arm har det bedre, min alt for lange og meget ufrivillige pause fra computeren ser ud til at bære frugt.
Så jeg vil stille og roligt prøve at blive aktiv her igen.
Jeg kan se, der er kommet mange nye til her, dejligt.

Jeg kan selv klare at holde mit hønsehus rent nu

Ud over at min arm er i bedring, har vi også (endelig) fået solgt vores hus samt købt et nyt - farvel Vestjylland og goddag Stevns.
Der er sørget for lastbil med kran til at løfte hønsehusene + hankattehuset op og transportere. Antallet af kyllinger i år bliver minimalt pga flyttetidspunktet. Vi får ganske vist endnu mere plads ude, men skal ikke udvide hønseholdet, for de skal jo passes og passes godt, til gengæld vil vi opfylde en mangeårig drøm: påfugle, for nu skal vi bo udenfor bygrænsen og kan derfor ikke genere naboer.
Jeg har allerede gode hønsevenner i nærheden af vores sted.

Jeg (og Søren) glæder os til, at vi ikke skal nøjes med at se hinanden to dage om ugen.
Så nu kan det kun gå for langsomt med at blive sommer, hvor vi skal flytte, dvs. vi skal jo lige have pakket et par kasser eller tre.
ja, jeg ville bare lige dele min glæde.
