Det er meget forskelligt. Jeg har hørt om skrukker, som allerede er begyndt æglægning, da kyllingerne var 3 uger gamle. Det ønskværdige er nok, at skrukken venter, til kyllingerne er mindst 7-8 uger, da æglægningsstarten oftest også betyder, at skrukken begynder at vise interesse for at være sammen med sin flok og kyllingepleje instinktet falmer.