Vagtel klar

[Lene Kongstad]

Tak Marianne... Jeg håber også at de kommer til at trives.
Nu skal jeg bare lave et gitter til døren.
Ved ikke om min kat har opdaget dem. Kyllinger reagerer han ikke på men jeg kan forestille mig at disse vimser tilpas meget til at han vil finde dem spændende.

[Marianne Vedel]

Min ene kat er i hvert fald vældig interesseret. I begyndelsen var vagtlerne også noget bekymrede, når han vandrede rundt uden for drivhuset, men de har forstået, at han ikke kan gøre dem noget. De kommer dog med nogle få advarselslyde.

[Bjarne Andersen]

Hvis man har mulighed for at lave en eller anden form for selvlukning i form at en ståwire og et lod er man sikker på at man ikke ved en fejl kommer til at lukke dem ud.
Jeg har selv et lod på begge døre i min sluse til den store voliere og det er sket at en vagtel eller anden fugl er smutet med ud, men er så blevet fanget i slusen, og kunne drives ind i volieren igen.

Det er første år jeg genem hele vinteren og i dette forår har haft Bob White og Blå Skælvagtler i min store voliere.
Det er sjov at se Skælvagtler har dannet par og de andre skælvagtler skal under ingen omstændigheder nærme sig et etableret par. De jages med hård hånd ned i den anden ende af volieren og den jagende vender lynhurtig tilbage til hønen igen og praler over for hende ved at skræppe og stå på strakte ben og føder for at fortælle at jeg er en frygtelig karl der kan klare det hele, så hun kan se at det er den helt rigtige partner hun har valgt. Det kan såmænd også være hønerne der jager andre høner væk. Denne meget stærke pardannelse ses ikke så udpræget hos Bob White vagtlerne. Her er det ofte et par haner der har en træfning og når der er fundet en taber løber denne hurtig i skjul. Bob White hanerne har dog også faste høner de følges med, men virker lidt mere sløset med at passe på hende.

Der er ingen tvivl om at jeg fremover vil bruge min store voliere til udparing af mine vagtler, da jeg tror at det er en stor fordel at de får mulighed for selv at finde en partner som tilfældet er i naturen. Chancerne for at de selv ruger og få kyllinger vil formentlig også øges, samt stress mindskes, da jeg har oplevet enkelte par især Skælvagtler der er tvangsparet hvor hanen pluselig og på ganske kort tid har ødelagt hønen.   

[Marianne Vedel]

Jeg har skydedør i mit drivhus, og kan ikke lige se det fungere med lodder. 
Jeg er imidlertid meget omhyggelig med at tjekke, hvor de er inden jeg går ind og ud, og de er jo ikke specielt flagrende, så jeg håber på det bedste.
Melorme er et hit, jeg tror ikke, det varer længe, før vi kan håndfodre vores.
Hvad med mine bob white, Bjarne har de selv fundet hinanden, eller er det et arrangeret ægteskab?
de lader nu til at have sympati for hinanden, her i eftermiddag sad de sammen, og hanen sad og nussede og ordnede hønens fjer 

[Bjørn Nielsen.]

Jeg har skydedør i mit drivhus, og kan ikke lige se det fungere med lodder. 

Det er ellers nemt nok 
Hvis din skydedør ellers løber rimeligt let, sætter du en snor i toppen af døren, skruer en øsken i dørkarmen, snoren igennem øsken og et lod i snoren, så lukker døren automatisk 

[Bjarne Andersen]

Jeg må nok erkende at dine vagtler er et tvangs ækteskab, men de har gået sammen på forhånd før du købte dem og her acepterede de hinanden. Det er sjældent at Bob White haner er så ondskabsfulde ved hønerne som de Blå Skælvagtler kan være, hvis de ikke passer sammen.
Hvis et par Blå Skælvagtler passer sammen er der ofte stærkere bånd mellem dem end Bob White vagtlerne.

Forrige år havde jeg en Blå Skælvagtelhane, nok den flotteste jeg har haft til dato. Han havde blot den fejl at han genembankede alle høner han så, samt fasaner og andet han mødte på sin vej.
Mange bruger at kliper næb eller sætter næbringe på dem eller klipper deres vinger så hønen kan flyve op på pind i fred for hanen. Ofte giver disse onskabsfulde haner mange kyllinger hvis hønen overlever, men problemet er at man står med endnu flere onskabsfulde haner end den ene man startede med, så han røj i kødgyden. Det samme gjorde et par andre haner med samme tendenser sidste år.
En hane med sådant et temprament vil i naturen ikke få en chance for at finde en høne og få afkom med. Kun i fangenskab kan disse uheldige tilbøjeligheder bevares med diverse foranstaltninger.

Hvis man tager en fasan som Sølvfasanen, er det i dag næsten umuligt at finde en hane der ikke slagter hønen og mange foranstaltninger er nødvendig for at undgå dette. Dette skyldes alene at alt for mange har avlet på onskabsfulde haner gennem tiden.
Dette er nok også grunden til at vi i dag ikke ser sølvfasaner så meget som tidligere. Jeg synes at det er lidt ærgeligt da det er en utrolig flot fasan. Jeg har svært ved at se hvordan vi på denne måde bevare de forskelige arter i fangenskab for fremtiden.

[Marianne Vedel]

Jeg tror mine vagtler har det fint sammen, han kalder i hvert fald på hende, når han finder lækkert mad, og han sidder og nusser med hendes fjer.
Jeg gad da nok vide, om æggene er befrugtede, for jeg har ikke set ham træde hende, men med en enkelt høne og hane, forekommer det nok heller ikke så tit som i en hønsegård, hvor hanen jo til tider har travlt. Hehe.
Jeg synes det er rigtig trist, at manglende dømmekraft hos avlere gør at man får fremavlet nogle umulige dyr fordi man kun fokuserer på én ting. Du nævner her blå skælvagtel, og sølvfasan, og tidligere har du nævnt vagtler, der var grimme, men lagde mange æg. Vi påtager os jo et kæmpe ansvar, når vi holder dyrene væk fra deres naturlige omgivelser, så det skal vi leve op til, både på den ene og den anden måde.
Bjørn, som det er nu glider min dør ikke let nok, men mon ikke en gang WD-40 kan gøre noget ved det? 
Det er nok en god idé, for det er min frygt at andre skal lukke dem ud. Jeg har også tænkt på at sætte et lille skilt på døren, hvor der står at den skal være lukket pga vagtlerne.

[Berit]

Det var da en fin ide det med skildtet, jeg er nu også bange for at min kat skal få for stor interesse for mine vagtler, selvom jeg har net for døren tør jeg ikke lade døren stå, men jeg synes jo der bliver noget varm inde i drivhuset, så vinduet ja det åbner jo af sig selv, og jeg har døren til at så på klem sådan at katten ikke kan komme ind.
Kan de tåle at bliver overbruset med vand, det kom jeg til igår, 

[Berit]

Tillykke med dine meget flotte vagtler, jeg synes også det var svært for der var så mange smukke dyr, og jeg synes den du har valgt er utrolig smuk. 

[Susanne]

Hvor er det underholdende at læse om vagtlerne, Marianne, Berit og Lene!

Jeg synes det er friskt at springe på sådan et projekt.

Og det bedste er, at I vil dele det med os andre.  Det er spændende og underholdende læsning.

Og fortsat held og lykke med de små fine fugle 

[Marianne Vedel]

Det med overbrusning er jeg også lidt nysgerrig på, for jeg har læst, at fjerdragten bliver lidt trist, hvis de går i en helt overdækket voliere, og ikke har mulighed for at få regnvand, så jeg tænker da, de har godt af en overbrusning måske en gang om ugen eller så?
Tak for de pæne ord, Susanne, ja, det er vist lidt vildt det vi er sprunget ud i, men vi har kæmpestøtte fra Bjarne, så jeg tror det går 

[Berit]

Ja jeg er mere tryg ved at vi kan dele erfaringer, og Bjarne på sidelinien jeg er godt nok også nervøs for at jeg skulle komme til at skade dem ved at foder forkert og give dem noget de ikke skulle have.
@ Susanne jeg vil da også sige tak for de pæne ord. 

[Bjarne Andersen]

Vagtlerne tager ikke skade af lidt vand. Når blot de ikke får lige så meget som man giver tomaterne.
Hvis vagtlerne har gået i drivhuset i længere tid og ikke fået fugt i fjerdragten er det rigtigt at fjerdragten kan blive lidt tør og fjerene vil krølle så de ligner en krølet kochin. Hvis de ikke er vandt til at få fugt i fjerdragten vil de suge vandet og blive gennemvåde. Dette er især et problem hvis vejret er kold og de ikke hurtig kan blive tørre igen.
At bruge en vandslange er nok lige volsom nok. En blomsterforstøver vil være mere optimal. Man kan jo så når man vander planterne også lige give vagtler et lille dusch. 

Sidste år solgte jeg 2 par vagtler til drivhus hvor ejeren havde 2 drivhuse og lavet en åben voliere med et tykt lag sand i bunden mellem drivhusene hvor han kunne lukke dem ud på skift.

Omkring sandbadning. Her bruger jeg tørt vasket sand. Jeg vil også tro at tørt strandsand ville kune bruges. Dette er dog ikke så skarpt som vasket sand og renser derfor formentlig ikke så godt som det vasket sand gør. Jeg vil tro at det kan købes i byggemarkeder i poser.
Jeg kan godt forestille mig hvordan Berits vagtler så ud da de havde badet i sort jord. Jeg har selv prøvet dette i den store voliere hvor jeg lukkede en flok hvide ud og en time senere var de langt fra hvide længere men grumset grå alle. Jeg har også prøvet med tørt alm. bakkesand. Her blev de ikke grå men okkergule. Vasket sand og strandsand misfarver ikke vagtlerne på samme måde, men virkningen er den samme om det er jord, bakkesand, vasket sand eller strandsand. Det er meget vigtigt at vagtlerne har mulighed for at sandbade, da det er den eneste mulighed de har for at holde fjerdragten i orden.

[Lene Kongstad]

Vores fine blå skælvagtler støvbader i jorden der er i drivhuset.
De ser også en smule nussede ud nu, så jeg tror at jeg vil skaffe noget af det sand du anbefaler Bjarne. Har de som høns brug for grit ?
Kan man regne med at der er nok af det i sandet ?
Bjarne, mine børn og jeg er bare så glade for dem.
 
Nu har jeg købt vildt ind til at plante i drivhuset for det er jo trods alt derfor at jeg har det.
Det gjorde jeg her    http://www.gartneri-toftegaard.dk/
Hvis nogle skulle være på de kanter er det altså et fedt sted. Hun har også netbutik.

[Berit]

Nej hvor jeg elsker denne tråd, fyldt med viden og erfaringer, og så en snak om de smukke dyr