Hej alle erfarne hønseejere

Endelig, endelig har vi mulighed for at få høns; hønsehus er sat op, hønsegård klar og mor her har været skruk i årevis

så alle forhold er vist i orden. Men er meget i tvivl om, hvilken race, jeg skal vælge. Og det er her i kommer ind i billedet!
Vigtigst: Mine børn skal kunne nusse dem, så de (hønsene) skal kunne tæmmes helt.
Næsten lige så vigtigt: De skal helst lægge en del æg - som det mindste hver anden dag, da jeg regner med ca 4 høns, og gerne om vinteren også (skal nok sørge for lyse i huset) - da det er dagens højdepunkt for børnene!

(Ud over de 4 høns der skal skaffes, har vi lige fået et par dværghønniker - af ubestemmelig art - foræret, som ikke lægger mange og store æg, men som skal bruges til udrugning af fremmede æg - var min tanke)
Til sidst kunne det være fedt: Hvis det var en race med lidt kød på, men dette er mindre vigtigt, da jeg tænker, at det måske var muligt at ruge anden race ud til slagteformål.
De må for resten heller ikke være alt for flyvske, da der ikke er overdække på gård / samt kommer til at gå for lavt hegn i haven også.
Er der nogle børnefamilier derude med gode råd?
Selv har jeg haft orpington, faverolles, sussex i tankerne?

? er sussex for svære at tæmme helt??

de andre giver vist knapt så mange æg om vinteren, eller hvad??
Forslag og erfaring modtages med kyshånd.