En god ting kan ikke fortælles for tit, Lene.
Ja, Bjørn, det kan jeg med lige netop gulerødder, og som du selv skriver smager økologisk mælk også bedre, ja, især den fra Thise.
Når jeg foretrækker æg fra økologiske høns, er det fordi, det er de eneste æglæggende høns - bortset fra vores her på forum o.lign. - der lever et nogenlunde anstændigt hønseliv.
Nu køber jeg slet ikke æg, for jeg vil hellere undvære, end spise det, der kan købes.
Jeg kan sagtens følge din tankegang mht. markerne omkring de økologiske, men hvis vi alle tænker sådan, så bliver det heller aldrig bedre.
Selvom nogle kun er økologiske en del af tiden, er det dog bedre end slet ikke. Det er lidt ligesom slankekure, selvom man falder i, skal man ikke helt opgive

Jeg synes, det er meget komplekst, alt det med mad og den måde vi fremstiller den på. For at vende tilbage til en af mine kæpheste: fyring af slagteriarbejdere, og så sende svinene til Tyskland for at blive slagtet. Hvor er økonomien i det? Chaufføren skal vel have løn, lastbilen skal vel forrentes, dieslen skal betales, den skal også forbrændes med der af følgende CO
2 udslip. Senere skal det slagtede kød tilbage til Danmark. De fyrede slagteriarbejdere skal have understøttelse.
Og SIDST men ikke MINDST de arme dyr skal udsættes for en lang stressende køretur.
Hvem siger vi skal købe 500 g middelmådigt kød, der måske endda svinder ind til det halve under tilberedningen? Man kunne måske nøjes med at købe 300 g kvalitetskød.
Nå, jeg må vist heller hoppe ned af min lille talerstol og gå i seng i stedet

Det er ikke ment som et angreb på nogen, bare nogle af de tanker jeg går og bokser med.