Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hvem flytter rundt på vores æg?  (Læst 4028 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline MKH

  • Bruger
  • Indlæg: 8
Hvem flytter rundt på vores æg?
« Dato: 07 Marts , 2015, 16:25 »
Vi oplever ind imellem at æg bliver flyttet rundt på.

Vi har fundet æg op til et par meter fra reden.
Æg er blevet flyttet mellem naboreder.
Snydeæg er forsvundet fra reder i hønsehuset og senere fundet udendørs på den anden side af en stor bygning.

Vi tænker automatisk på rotter, når den slags sker. Men kommunens rottefænger er ved at være træt af os, for vi HAR ikke rotter. Siger han. Og han ved mere om rotter end vi gør, og han har gennemgået hele ejendommen.

Men hvem flytter så på æggene? Kan hønsene selv gøre det? Kan andre små dyr?

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Hvem flytter rundt på vores æg?
« Svar #1 Dato: 07 Marts , 2015, 16:33 »
Høsene kan ikke bære på æggene, og det vil jeg heller ikke mene at andre små dyr kan gøre, uden de går i stykker. Måske vil halsbåndsmus kunne flytte snydeæggene, men så må der være tandmærker i dem.

Ellers kan det måske være hermeliner. Det er det eneste dyr jeg lige kan komme i tanke om, der ikke ville æde hønsene også.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: Hvem flytter rundt på vores æg?
« Svar #2 Dato: 07 Marts , 2015, 16:39 »
Var lige inde og tjekke... hermeliner (lækat) tager ikke æg, men det gør bruden derimod, og den er også mindre end lækatten
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/pattedyr/rovdyr/brud/
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hvem flytter rundt på vores æg?
« Svar #3 Dato: 07 Marts , 2015, 20:03 »
Mine høns kan da sagtens finde på at trille og flytte æg over adskillige meter, og de høner, som kun vil lægge æg i en rede, hvor der i forvejen ligger et æg, flytter fint og nemt et æg fra naboreden og over i favoritreden. De unge høners æggeskaller er så hårde, at jeg flere gange har kunne samle et helt intakt æg op, hvis jeg har tabt det, så en tur ud over en redekant og nogle cm ned, behøver bestemt ikke betyde et knust æg. De kunstige æg bliver her hos os konsekvent smidt ud af reden af hønerne og flere af dem finder jeg først igen, når der bliver gjort hovedrent i huset
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline MKH

  • Bruger
  • Indlæg: 8
Sv: Hvem flytter rundt på vores æg?
« Svar #4 Dato: 08 Marts , 2015, 10:30 »
Der var gnavet i snydeæggene, da vi fandt dem udendørs. Men vi ved jo ikke om de er blevet flyttet af et dyr først og så gnavet i af et andet dyr bagefter.

Halsbåndsmus har vi i rå mængder.

I hønsehuset er rederne bygget henover et gammelt betontrug. Så der er en temmelig høj kant, over 15 cm. Men ja, vi har set skrukker stjæle æg fra hinanden hinanden mellem rederne, i mellemrummet under skillevæggen. Men det mellemrum var lukket, da æggene dukkede op i naboreden.