Ja, altså, vores tidligere så milde Maran-høne har fået fire Lyse Sussex-kyllinger og har helt ændret personlighed. Vi har før set moderlig omsorg, men hun går altså til yderligheder! For det første gør hun tydeligt opmærksom på når der KUN er standard startfoder i skålen - hun vil have hjemmelavede "æggemadder" (hårdkogt æg blandet med startfoder). Indtil hun får "æggemadderne" stepper hun hvileløst fra rugehuset til græsningsburet med høje gok. Når så man sætter "æggemadderne" ind til hende og kyllingerne, så puster hun sig op til kalkunstørrelse og kommer samtidigt med en høj, vibrerende tone OG en dyb rumlende lyd - og så skal man bare flytte fingrene og skride!
Når man er på afstand falder hun ned igen, kalder på kyllingerne og så spises der. Indtil der kommer en uskyldig stær hoppende forbi græsningsburet.... Så sætter hun i et hyl og farer brusende frem mod den stakkels fugl, der jo bare ville snuppe én af de mange orm i plænen. Stæren lettede hastigt og er ikke set siden.
Vores to udendørs katte (der er på eget initiativ flyttet ind og nu mener at de bor her) plejer at sidde og nyde solen på plænen morgen og eftermiddag. Det er de holdt op med efter at Varanen nær skræmte livet af den ene ved at fare højt skrigende hen mod hønsenettet, der gudskelov holder hende inde i græsningsburet. Katten sprang afsted med tyk hale - og kom lidt efter tilbage med en kollega, der helt tydeligt havde hørt om fænomenet. De skulle nu lige begge tjekke at den første kat havde set/hørt rigtigt. Ved synet af TO katte gentog Varanen forestillingen - og siden har kattene kun opholdt sig i forhaven. Vores store rare Broholmer, Viggo på 65 kilo, tør slet ikke nærme sig buret - så han har også fået en overfusning. Spændende hvad det ender med. Hvis ikke I hører fra mig mere, så ved I, hvad der er sket!