Hvad kan min bedste Maran læggehøne fejle?
Jeg har i dag opdaget, at hun har tabt de fleste af fjerene på brystet, kammen er blevet bleg, og hun vakler når hun går. Hun vil gerne spise, drikke og følge med flokken, men det er tydeligt at hun ikke har det godt.
Ingen af de andre høns ser ud til at fejle noget, og vi får masser af æg, selv her i den mørke tid.
Er der nogen, der har et bud på, hvad der kan være galt?
Jeg håber virkelig ikke, at vi bliver nødt til at finde øksen frem, for hun er kun ca. 2 år gammel og indtil nu en fantastisk æglægger, og så er hun tillidsfuld og sjov.
Vh Mette