Peter, det med skruerne virker godt, jeg har det bare dårligt med at hugge med skarpe økser i nærheden af jern og stål.
Hvis moskusænder skal have 10 slag i hovedet, er der noget helt galt!
Et er nok.
En anden sag er så, at døden er svær at definere. Er det når dyret ligger helt stille og får det brustne blik i øjet, eller er det, når det ikke kan leve mere?
Høns kan jo løbe rundt uden hovede, men de kan ikke leve mere, og hovederne kan ligge på blokken og åbne næbbet og kikke sørgmodigt på slagteren.
Det er ikke så enkelt, hjernedød eller hjertedød, eller hvornår sker det?
Jeg kan godt lide at definere med at .. de kan ikke leve mere, selve udåndingen og stilheden tager ofte lidt tid.
Og det er ikke rart at se på, men hvem er det lige, det ikke er rart at se på for. Det er jo os, der er nogle følsomme sjæle og ikke kan tåle at se grusomme ting.
Men slagtning er grusomt, og smerten går ikke væk, men vi skal passe på ikke at forveksle vores smerte med dyrets.
Jeg er foruden hønseholder også jæger, og som jæger ser man, hvor bred døden er: nogle dyr dør i knaldet, men mange gør ikke og må affanges, og nogle er ret så svære at slå ihjel. Og det endda til trods for at de er hjernedøde, eller hjertedøde, eller en anden form for døde. Såe...
Det er ikke så nemt.