Det er vigtigt at du gør dig klart hvad du ønsker af dine høns og hvad du forventer af dem. Der er stor forskel på lette og tunge høns hvad angår temperament, æglægning, slagtevægt og flyvelyst. Er det en overdækket gård så det er ok med fjer på fusserne eller bliver gården mudret ved længere regn? Passer de nogenlunde sammen i størrelse hvis man har flere racer og især hvis man også vil have hane? Der er rigtig meget at tænke over og finde ud af, men det er jo det der gør det sjovt. Held og lykke med at finde de perfekte høns til netop dine ønsker og behov.