Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Gråspurve - mange gråspurve!  (Læst 10754 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Hillker

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 30
Gråspurve - mange gråspurve!
« Dato: 07 Oktober , 2014, 17:26 »
Jeg slås med en flok gråspurve, der nu har fundet ind i min 'lukkede voliere' hvor mine høns går igennem fra hønsehuset, og ud i den store åbne gård.

Eneste åbning ud til det fri er 30x30cm, gråspurvene tiltrækkes tilsyneladende af at de kan se hønsene gå at skrabe, og finde godbidder i det flis der ligger såvel indenfor som udenfor åbningen - og det er langt fra dem alle der kan finde ud igen :-/

To gange idag har jeg jaget ti-tolv gråspurve, ud gennem døren - her sidste gang måtte jeg også bære to af dem ud, de var simpelthen for afkræftede af at være fløjet mod nettet sikkert hundredevis af gange - stakkels dyr.

Er der en eller anden genial løsning så kun høns kan passere?

Jeg har luret lidt på at hænge en løs klap i hullet, kattelem-princip, men jeg har et par godt 14 dage gamle kyllinger, der er jo ikke er så forfærdelig meget større end gråspurvene rendende også, og dem vil jeg nødig lukke ude..

Offline maja1981

  • Bruger
  • Indlæg: 1 313
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #1 Dato: 07 Oktober , 2014, 19:39 »
det er højest sandsynligt skovspurve du har og ikke gråspurve. gråspurvene er nemlig ret sjældne.

jeg og min veninde oppe ad vejen har også en flok. og jeg er rigtig træt af dem. for de flyver ind og overskider alt i min carport. bla.  spande jeg bruger til foder.  de har før fundet ud af at skrabe korn frem fra siloen, men det har jeg spærret af, så ved faktisk ikke hvad de laver derinde nu. de plejer også at færdes i min stald sammen med hestene om vinteren.

jeg har desværre ikke rigtig en løsning på dit problem. håber andre kan komme med bud.
Avler stor Wyandot i disse farver:

Sølv sortrandet
Guld blårandet
Tværstribet
Blå
Og arbejder med sølv blårandet


Samt avler moskusænder i perlegrå. blå, brun, lilla, gul, creme, sort/hvid mm.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #2 Dato: 07 Oktober , 2014, 20:00 »
Jeg kan desværre heller ikke komme med et brugbart råd. Jeg har i årevis haft - og har tusindvis af skovspurve i haven, den overdækkede hønsegård, drivhuset og hønsehusene - alle steder, hvor hønsene er og hvor der kan findes føde og hækken rundt om haven er helt levende og meget højt pippende dagen lang.

De vilde fugle kan sprede både lus, lopper og forskellige sygdomme med deres klatter, men i de  år, jeg har haft høns, har min flok aldrig haft utøj, og ingen sygdom er kommet fra de små men talrige fugle.

De spiser store mængder korn og foder, men det har jeg valgt at leve med og så glæde mig over, at jeg hjælper med til, at et meget stort antal af områdets skovspurve og andre arter lever et godt liv, hvor fødesøgning ikke er noget, de skal bruge tid på.......jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det. Deres store 'kager' af klatter på yndlingstederne må så skrabes væk og spules, når det bliver for slemt.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Edmond

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 378
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #3 Dato: 08 Oktober , 2014, 01:37 »
Spurve og andre småfugle flyver ind og ud gennem hønsenettet, som det passer dem. Vi har heller aldrig oplevet sygdomme og fodrer dem også gennem hele vinteren. :)

Offline Søren

  • Bruger
  • Indlæg: 261
  • ER CHR registret.
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #4 Dato: 08 Oktober , 2014, 07:06 »
Hej
Kan i med fordel ikke bruge de foder apparater hvor hønsene står op på en platform hvormed der ved hønens vægt åbnes for foderet
Søren
Søren
 Gul Orpington , 25 Aberdeen-Angus kødkvæg
Tårnfalke og en sneugle

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #5 Dato: 08 Oktober , 2014, 12:14 »
GokkeLotte havde på et tidspunkt lagt et billede ind på en løsning mod træk. Læderstrimler der hænger ned foran lemmen. Måske spurvene ikke vil gå igennem det.

Offline Enevoldsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 475
  • Op og ned er lige langt, men ikke lige hurtigt!
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #6 Dato: 08 Oktober , 2014, 14:17 »
GokkeLotte havde på et tidspunkt lagt et billede ind på en løsning mod træk. Læderstrimler der hænger ned foran lemmen. Måske spurvene ikke vil gå igennem det.

Sådan nogen har jeg foran ud/indgangen... og de virker mod skovspurve - DOG KUN ½ DAG - nu flyver de små fugle fint ud og ind igen den vej. Men til gengæld er skaderne holdt op med at komme i hønsehusene.... så på dem virker det virkelig :)
❤  Marianne  ❤

En blandet landhandel af høns og haner.
3,1 katte
2,2 hunde + evt. plejehund
1,1 børn
1,2 børnebørn  og (0,1 † mistet d.4. nov. 2011 uge 30. Mormor til en engel.) 
1,0 mand

Offline Lone D.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 39
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #7 Dato: 08 Oktober , 2014, 15:05 »
Jeg har desværre heller ikke en løsning - men jeg har også problemet! Det værste er, at skaden går helt ind i hønsehuset og stjæler æggene :-( Jeg prøver at overtale hønerne til at lægge æg i redekassen med låg, men de vil hellere ligge ved siden af :-(
Mvh Lone

0.1 gul Orpington
0.2 blå Orpington
0.3 lys Sussex
0.1 labradorblanding

Offline nimrod

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 839
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #8 Dato: 09 Oktober , 2014, 09:20 »
her på matriklen kalder vi dem "horden" - årets nye skovspurve der færdes i flok i haven og elsker hønsenes rester ;)

Det er selvfølgeligt skidt at de ikke kan finde ud igen, her finder de "fint" ud og ind af hønsehusene og så lader vi det blive ved det, men jeg ville heller ikke ane hvordan jeg skulle stoppe dem ...

Men vi havde problemer med at de drattede ned i skorstenen til emhætten et år. De sad alle på taget og emhættens skorsten var en yndet udsigtspost, desværre er skovspurves balance åbenbart ikke den bedste :D og der var flere unger end der plejede for det var åbenbart et godt år ...
3 stks i emhætten blev det til indenfor 1½ uge og hele skidtet skulle skilles ad hver gang + at manden troede jeg havde galoperende ammehjerne da han kom hjem fra arbejde og jeg ville have ham til at skille emhætten ad fordi jeg var sikker på der var en fugl i den ...
efter nr. 3 satte han volierenet omkring skorstenen og nu har vi fået nyt tag med idiot sikker skorsten ...
Med venlig hilsen

Charlotte

Fjer : tværstribet Plymouth rock, Maran (den spæde opstart), Vildtfarvet Araucana, Brunbroget Moskus, Hvid gås
1.1 heste
3.0 Missetat
1.0.4 Mand og dejlige børn

Lene Skelmose

  • Gæst
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #9 Dato: 09 Oktober , 2014, 09:34 »
Jeg ser nu skovspurvene og mejserne - her kaldet mejsetoget - som et plus. Jeg elsker det liv, de giver i haven året rundt og så rydder de op i det, som hønsene overser eller ikke gider spise - en slags rottesikring.

Offline Edmond

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 378
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #10 Dato: 09 Oktober , 2014, 14:49 »
Vi elsker fuglene. Der er desværre forsvundet mange arter her, efter at en bonde sprøjtede og sprøjtede og------.
Vi har en hel koloni at fuglekonger på grundens fjerneste hjørne. De er ikke bange for OS.
De vejer ingenting, når man får dem i hånden.
Det er ikke gratis at fodre de vilde fugle året rundt, men det opvejes af glæden. /o

Offline Vikkelsø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 93
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #11 Dato: 09 Oktober , 2014, 18:01 »
Jeg har haft problemer med, at skader fløj ind og stjal vores æg. Jeg hængte en af pigernes aflagte kjoler op foran indgangen, og det har hjulpet. Vi har ikke haft æggetyve siden, og det er flere måneder siden.

Måske kan et stykke stof afhjælpe problemet i kraft af, at det er "tættere", end læderstrimler?

Mine høns skulle lige hjælpes til at forstå, at de godt kan gå ud og ind på trods af kjolen, men nu er der ingen problemer. Det tog dem en dag, hvor jeg gik ud og hjalp dem et par gange (løftede kjolen - altså den i indgangen - en anelse), når jeg kunne se, at der stod en høne og så uforstående ud foran indgangen.
0,6 Maran
0,1 Silke
0,2 Grønlæggere

Offline Hillker

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 30
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #12 Dato: 14 Oktober , 2014, 10:20 »
Nu har jeg taget en stump tynd gummimåtte, som jeg har slidset op i 1,5cm brede strimler, og hængt op i hullet.. Hønsene har fundet ud efter nogen panik fra morgenstunden - min Hane var slet ikke imponeret af at hans harem en for en forsvandt igennem den 'lukkede' dør:)

- så er det spændende om de kan finde ind igen..

Offline GokkeLotte

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 844
  • "Pulverheks- altid i træsko"
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #13 Dato: 14 Oktober , 2014, 13:44 »
 ;D Sjovt hvor intenst de hader den mindste ændring de kære kræ... Skøn tråd  *f

Jeg er ret vild med "den idiotsikre skorsten"- vi har også mange spurve og mejser. Indtil videre er kun en enkelt drattet ned via emhætterøret- de andre flyver ind via åbne vinduer og døre ;). Hønsene bliver gennet ud igen et par gange om dagen pt... det køligere efterår er helt sikkert NU. Gad vide om lavere temperaturer er skyld i hønsenes trang til hundefoder? Ekstra protein? eller flere kalorier? Måske skal kostplanen ændres lidt  <A

Skydedøren til skuret har stået åben i dag- de unge kyllinger tør ikke at gå ind til hanen uden en flugtmulighed i modsatte ende, og det regner ret massivt. Stæreflokken har været forbi, så 2,5kg foder er nu fløjet videre  ::) Det er vist på tide med plaststrimler ala dem fra kværgbrug... Besøgene fra alle de vilde er velkomne, men dyre, og jeg er bekymret mht smitte med diverse.
En blandet flok i haven med mange skønne racehøns imellem :-)
www.DFfR.dk

Offline Hillker

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 30
Sv: Gråspurve - mange gråspurve!
« Svar #14 Dato: 14 Oktober , 2014, 16:14 »
Jeg må desværre konstatere at mine dværg wyandotter åbenbart er dummere end spurvene...  Hønsene tør ikke passere, og her kl 15 'lukkede jeg dem ind' ved at binde gummistrimlerne sammen, så der blev stort hul..   Jeg måtte dog lige gænne 15 skovspurve ud af den lukkede hønsegård først.