Brænder de sig ikke på det?
Et andet spg, skader det høns, at de gerne må gå ind i mit hus?
Stearinlysene er kun tændt om natten, hvor hønsene sover i deres eget hus. Man skal bestemt ikke have levende lys tændt i nærheden af fjerdragter
Til dit andet spørgsmål - he he ... nej, det skader ikke dine høns, at de må komme i DIT hus, men de synes nok, at det skader dem, når de en dag ikke må. Det første år jeg havde høns, fik fjerene også lov til at gå ind og hilse på, når det passede dem. Da det blev vinter og koldt, blev favoritopholdsstedet foran en tændt brændeovn
og så skulle der jo også lidt beskæftigelse til
den efterfølgende vinter havde jeg fået lidt flere høns, og jeg syntes også, at jeg havde brugt frygtelig meget tid på at gøre rent efter en dag med høns i huset, så herefter blev man kun inviteret indenfor en sjælden gang imellem - sidste vinter var HønseLalandia et stort hit, og ingen forsøgte at komme ind til brændeovnen.
Jeg havde ikke tænkt på, at store temperatursvingninger ikke er så godt for høns, så mine gik en vinter inde i i godt 20 grader om dagen og gik så ud i den frosne luft og sov i deres hus i frostgrader - ingen fjer tog skade af det, men det er nok ikke så sundt for dem. Dette skal du lige tænke over, hvis du får medlidenhed med hønsene til vinter, hvor det er rigtig koldt