Vi har haft 2 høner (lys Sussex) siden ultimo maj i år. De stortrives i hønsegården, leverer flotte brune æg og er et par rigtige hyggelige 'madammer'. De får kraftfoder, grønt, guf, insekter osv.
Vi anvender strøelse i deres hus/redekasser. Nu har jeg opdaget, at der i strøelsen er nogle mikro små insekter (under 1 mm), der vimser rundt på hænder og arme i MASSEVIS, når jeg muger ud.
Vi har nu sprayet hønsehuset og høner med MATAS INSEKTSPRAY, skiftet strøelse-pakning for at få helt friskt strøelse ind men lige meget hjælper det.
Hvad er det for nogle dyr, og hvordan bekæmper jeg dem? Jeg er novice her..
Hilsen Henrik.