Tillykke med de kommende høns

Du kan sagtens sætte to eller flere racer sammen - også hybrider og racehøns - det som er vigtigst ved en god sammenføring og et godt venskab er, at hønerne har god plads både til at gå på opdagelse i, men også til at trække sig lidt tilbage, når det er det, de ønsker.
Jeg er lidt bekymret omkring din oplysning om, at du har købt et færdigt hus, som skulle være til 5-6 høns. Pladsmæssigt lever disse huse med gård aldrig op til det lovede, og mange gange giver det problemer med fjerpilning og mobning, hvis man fylder huset op, til det det efter sigende er beregnet til