Så blev de til frilandshøns!

[Helle K.]

Hvor mange er det, du har? Blandet Isa og race?

Jeg har to maran, to araucana, en faverolles, tre Isa'er og to blandinger - og så har jeg 4 teenagerkyllinger som er 2 wyandotter og to Isa blandinger = 14 stk

[Karin Daugaard]

 Sikke en flok  Jeg kiggede lige på kortet på sin profil, og det ser også ud til, at du bor dyrevenligt - og smukt!

[Helle K.]

I fem år var jeg standhaftig og holdt antallet nede på 5-6 individer, meeen så blev det dog for svært. Jeg vil dog ikke have flere end 10-12 inklusiv hane for hønsenes skyld, da de skal kunne hygge sig sammen uden at stresse pga antal - to af mine store kyllinger er haner, og de skal flytte i deres egne hønsegårde, når de bliver lidt ældre.

Ja - jeg bor dejligt og hønsevenligt - lige med undtagelse af min hysteriske genbo, som ikke kan lide haner, høner, fugle, rotter, lyde og hvad han ellers fantaserer sig til. Det kan vi nu ikke tage os af...og vi bryder os heller ikke om ham

[Karin Daugaard]

Vores damer er blevet lige lovligt nabovenlige, synes jeg nok, så det er heldigt, vi ikke har sådan en vrissen nabo som du, Helle! I går fandt de den smalle, snoede stentrappe fra hans dejlige have ned til hans indkørsel - vistnok, fordi de hørte Peter i vores indkørsel. Ikke så let at få dem op igen! I morges stod de så pludselig på taget af hans skur og kiggede ned i deres køkken.
Og mens vi spiste frokost, kom naboen til den anden side og meddelte, at de alle 4 var på vej op ad stikvejen til næste nabo - ham, der har en schæfer! Heldigvis er de på ferie. Og heldigvis reagerede de på "DAMER! MAD!" og kom pilende. 
Men det er ikke nemt, for det er ikke bare svært, men simpelt hen umuligt at hegne haven ind. Og lukke dem ind i hønsegården igen - nej, så bliver de vist tossede af frustration 

Så Helle, jeg tror ikke, vi skal have en større flok!! 

[Karin Daugaard]

Men når man en gang imellem er hjemme, er det godt med en vinstokpind i skyggen 

[Helle K.]

Jeg skal da love for, at de fire tøser holder dig beskæftiget , meeen det lyder nu som noget af  en farlig spadseretur, de er begyndt at tage, hvis de går op og besøger en ikke hønsevant hund. Det ville jeg være noget bekymret over.

Mine fem første høner - også Isa'er - tog jeg med på ledsagede udgange på et område uden for haven nogle gange om ugen. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det var en rigtig, rigtig dårlig ide, jeg der havde fået - for de 5 ville ikke nøjes med at være ude i det spændende område, når jeg havde tid og lyst, selv om de havde/har en stor gammel have at rode rundt i i deres vågne timer. Hegnet, som var grænsen til det spændende, kunne de ikke komme over, men det tog dem ikke lang tid at finde ud af, at man kunne springe/flyve op på vindueskarme, murværk, træer i haven osv og derfra komme op på det flade hustag og så flyve ned på den anden side og have fri adgang til 'hele verden' Det var et helvede i et par år, men så blev den lille flok lidt mere magelig og havde ikke det store behov for disse eventyrsture mere. Den ene  fandt sig dog sit eget hemmelige hul i hegnet, som kun hun kendte, og hun fortsatte med at gå sine daglige ture ud i verden hver dag, indtil livet desværre var brugt op for hende her i foråret.

Da jeg begyndte af få flere høns, stoppede jeg HELT med at vise dem, at der findes en verden uden for haven - og det er gået rigtig fint. Hvis man ikke kender...eller har fået smag for det, som er på den anden side af hegnet, så er det ikke så vigtigt at komme derud.

...og selvfølgelig ingen regel uden undtagelse for alle de gennem tiden tilkomne Isa'er har fundet ud af mulighederne - de er simpelthen så nysgerrige, at man skal ud og se verden - sjovt nok - så skal de nok få udtænkt en vej ud af deres hjem...men det kniber noget mere med at finde vejen ind igen, når man gerne vil hjem til vennerne og madskålen igen.

[Karin Daugaard]

 Jeg satsede på, at det, der for mig så lidt vanskeligt fremkommeligt ud, også var det. Men jeg er jo ikke en høne, og da slet ikke en Isa... At matriklen har nogle grænser, har de vist simpelthen ikke interesseret sig for! Jeg kan jo håbe, de falder lidt til ro, for jeg kan ikke se, der er noget at gøre ved det. Andet end at indse, at hvis de skal leve det gode liv her på 'Skrænten', kan de være, de forlader os før tid. For lukke dem inde igen, selv i en hønsegård på ca 50 m2, det nænner jeg simpelthen ikke.
De gamle damer brød da ud af og til, men de havde overhovedet ikke denne energi og oplevelsestrang. Og de ER altså dejlige at se, når de strider sig ned ad skråningen mellem alskens vækster og helt tydeligt har det så godt! Så - tjah, vej, schæfer - Gud beskytte Damerne! Men klager naboen over høns i køkkenet, SÅ har vi problemer!

[Helle K.]

Jeg vil give dig helt ret - det var også den holdning jeg havde til min øjesten og de for hende nødvendige ture ud i verden hver dag - går det galt, så har hun i hvert fald haft et fantastisk liv...lige som hun selv ønskede det - det gik aldrig galt i de godt syv år.

Men trøst dig med, at alt den hoppen og springen omkring og hele tiden at have behov for at tilfredsstille sin nysgerrighed - den aftager med tiden, om ikke helt...så mærkbart

man kan ikke spærre en Isa inde, som har smagt friheden - det er dyrplageri og helt umuligt. De kan ikke klare det psykisk

[Karin Daugaard]

Vi får se, om de lever, indtil de har fået mere ro på... I hvert fald godt at høre om din øjesten gode liv!
Sjovt, at man snakker om Isa'er netop som nærmest 'kunstige'  høns, når netop de synes at have så udprægede vildhøneadfærd.
NB Det er IKKE min mening at starte endnu en diskussion om, at Isa'er produceres på uetisk måde og i øvrigt ikke kan spises osv. Jeg ved det, men havde bare sådan en lyst til at sætte ord på min betagelse over netop deres 'vilde' adfærd.

[Helle K.]

Ja - jeg tænker også tit, når jeg ser forskellen på mine maran, faverolles og så Isa'erne - hvor frygteligt det er, at det er disse vildt nysgerrige høner, som sidder i bur. Jeg vil ikke kalde det 'vild' adfærd, men vildt nysgerrig adfærd

[Karin Daugaard]

Ja, vildt nysgerrige er de, og seje! Ingen forhindring er for stor, for høj, for tæt - man kan vist lide udfordringer. Men omvendt kommer Grevinden tit og sidder på skødet og skal nusses, og når hun så er træt af det, tager hun lige turen helt op på min skulder   

[Helle K.]

Her var min øjestens yndlingspads en lille times tid (så kunne man rigtig flade ud) hver aften hele hendes liv  - uhh hvor jeg savner det . Nu har jeg en Isa/araucana høne, som skal putte under min trøje og nusses...også hver aften. Hun gør selv opmærksom på det, hvis jeg ikke er i haven til nussetid



5 år gammel på billedet

[Karin Daugaard]

Åhr, hvor dejligt! Det kan godt være, de har svært ved at finde ind i hønsegården, selvom de står lige uden for den, men de har nu mange andre talenter