Hej alle!
Vi er nye i faget hønsehold, så jeg er lidt usikker på, hvordan vi indretter forholdene optimalt for hønerne. Håber nogle af jer kan hjælpe og råde

Vi har haft fire wyandotter, to æglæggende og to unge, i 10 dage. De bor i et lille hønsehus på ca 1 m2 med tilhørende voliere på 4 m2 inkl arealet under huset. Der udover har de en bid af haven at færdes i om dagen.
Vi havde på forhånd hørt, at høns under ingen omstændigheder må få træk. Derfor gjorde vi meget ud af at tætne alle sprækker i huset. Efterfølgende hørte vi imidlertid, at hønsehuset også skal være ventileret. Så nu har vi lavet en lille ventilationssprække... Jeg havde regnet med at lukke lugen til hønsehuset om natten, men da vi var på ferie et par dage, da vi lige havde fået hønsene, lagde vi ud med at lade lugen være åben - hønerne har opholdt sig indendørs hver nat, men altså for åben dør. Er det OK ift træk??
Vi har indtil nu fået tre æg - de sidste to inden for de seneste par dage. Vi ved, at den ene høne for nylig har "fået kyllinger" (har stadig skader på fjerdragten efter hanens bestigning) - kan det tænkes, at den endnu ikke lægger æg? Vi forventer med tiden st få ca 8-10 æg om ugen fra to æglæggende høns.
Æggene har de lagt på jorden under hønsehuset. De har altså ikke brugt redekassen i huset, en kattebakke foret med godt med halm. Er det jeres erfaring at det lommer af sig selv, eller er vi mon nødt til på et tidspunkt at lade hønerne være lukket inde, evt med et "lokkeæg" i redekassen, til de har lagt æg? Eller indtil fx middag, når nu vi ikke kan regne med æg dagligt...?
Et sidste spørgsmål for nu går på foderet. Hønerne får grøntskræller mv fra køkkenet, nogle dage iblandet lidt havregryn og fx en rest surmælksprodukt. Den mad er de lidt mellemfornøjede med. Jeg troede de ville kaste sig over den.. Ud over dette får de en foderblanding til æglæggende høns, samt grønt fra haven (mælkebøtter, græs, ribs- og solbærkviste, skvalderkål) og hvad de selv finder løbegården. De har foder- og vandrerhjem i volieren - intet i huset.
Jeg håber, nogle af jer vil byde ind, hvis I har kommentarer ift vores måde at holde høns på. Vi føler lidt at vi famler os frem, så vi vil rigtig gerne vide, hvis der er noget af det vi gør som er mindre smart

Mvh Charlotte