Jeg har købt 4 maran kyllinger og 5 araucana kyllinger, de er fra d.17/5 og jeg synes efterhånden at det kunne være morsomt at vide hvad de var. Mest for min egen skyld, så jeg ikke får knyttet mig for meget til dyr der skal være et hoved kortere hvis ikke jeg kan finde nye hjem til dem (og det er jo svært med haner)
Jeg tror selv at jeg iblandt mine 4 maraner har været heldig, og jeg tror derfor at jeg har 3 høner og en hane.
Prøv at kigge om I er enige, det er ham jeg tror der er hane.
Ham er jeg næsten sikker på - dem jeg tror der er høner, har stort set ingen kam og de har slet ikke samme kobber effekt i fjerdragten som ham. Desuden er han meget kamplysten og går på min hænder hvis han får chancen, han slås meget med de andre og byder meget gerne op til kamp også når jeg kommer ind i gården.
De andre er lidt mindre, holder sig mest for sig selv, og stikker af når han viser denne adfærd. Jeg er stort set 100% på at han er hane og de tre resterende er høner.
Men mine araucanaer, de giver mig kamp til stregen, jeg aner ikke hvad de er, selvom jeg har en formodning. Der er to jeg tror der er haner, grundet deres størrelse, de er ½ gang større end de resterende, og deres fjerdrageter er allerede nu mere spændende og farverige. De har store benstammer, og godt med kam sammenlignet med de resterende tre. Jeg bør sige at de to første billeder er af den ene og de to næste den anden. Den andens billeder er lidt nyere og jeg må sige at den på en uge har fået enorm kam, hvilket også gælder den første, men det kommer ikke frem på billederne.
Det er de to der kommer her:
Her er de araucanaer jeg selv tror er høner, det kunne være lækkert bare at have 2 hønedamer, da jeg ønsker mig blå æg helt vildt!:
Og den her aner jeg simpelthen ikke hvad er - jeg HÅBER høne, for den er så sød og kærlig, den er den absolut mindste, men den har ingen fjer på ryggen - så den er ikke fuldt fjerdækket hvilket undrer mig hvis den er høne. Den har nærmest ikke kam, men den har middelstore ben synes jeg - så jeg ved det ganske enkelt ikke
Hvad tror I? Har jeg ramt helt forkert eller er der noget rigtighed i mine formodninger?