Du kan sagtens have forskellige racer sammen. Du skal bare tænke på at en stor hane ikke dur til dværghøns.
Hvis æg er hovedformålet, så skal du nok ikke vælge en race, der skrukker meget. Jeg er personligt selv lidt overrasket over hvor meget mine egentlig ligger skruk i stedet for at lægge æg

Men vi har nu i perioder rigtig mange æg alligevel. Har dog haft en periode på en måned hvor alle 6 høner var skruk, og der ikke kom et eneste æg

Men så kom der en periode med 6 æg om dagen, og det er faktisk for meget, selvom vi er 7 personer i husstanden.
Jeg er personligt helt skudt i både brahmaer og sussex (og silkehøns, maran og engelsk araucana LOL). Brahmaer skrukker en del, så det vil betyde at du er nødt til enten at lade dem ruge æg ud eller anskaffe daggamle kyllinger til dem. Det er synd at lade dem ligge forgæves, synes jeg, og det kan være svært at afskrukke dem. Hvis ikke du har lyst til kyllinger en gang imellem, så må du prøve at lede efter en race, der ikke skrukker.
Såvidt jeg lige ved, så er der forskel på stammerne hos sussex hvor meget de skrukker. Så hvis du kan finde en ikke-skrukkende stamme, så er det en mulighed. (Eller en skrukkende stamme, hvis du gerne vil ha kyllinger).