Den sidste uges tid har jeg ikke kunnet finde ud af, hvor mine to araucana lagde deres æg. Jeg har forsøgt at holde øje med dem, og havde også en idé om i hvilken del af haven det nok var.
Jeg har ledt mange gange, men høner er gode til at finde sikre steder til æggene.
Så i går aftes efter jeg havde puttet dem, gik jeg lige en tur igen, og lige pludselig i et tørt hjørne nede mellem/under vintergrøn og klematis fandt jeg en fin lille rede med 8 lyseblå æg, det må da vist siges at været årets flotteste påskedekoration.
I min begejstring tog jeg æggene inden jeg tænkte mig om og fik hentet et kamera.
