Jeg vil godt lige hægte mig på med et spørgsmål:
Vi har ingen hane og når vi har fået nye høns plejer vi bare at sætte dem sammen og så går det som oftest fint nok. Vi har dog to gange oplevet at have en høne (første gang en orpington og anden gang en australorp) som ikke kunne finde ud af at lade de nye høns være. Faktisk havde austraen konstant problemer med at hun blev ved med at små jagte den nederste i hierakiet - sådan rigtigt mobbe agtigt. Vi tog konsekvensen begge gange og skilte os af med dem, der ikke kunne opføre sig ordentligt.
Men nu sker der så bare det, at hende der før var nederst (en søster til den mobbende austra) nu bliver den nye mobber overfor de nye høns og de kyllinger vi har haft gående som nu er 8 uger.
Vi ved godt at det er normalt at de lige skal have et hak for at kende deres plads, og det får de også af gårdens overhøne - men austraen jagter dem og nærmest bider sig fast i dem, så de får ingen ro.
Nu har vi lavet en "passage" hvor de små kan komme ind og de stor ikke kan, så der kan de finde helle - men hvor længe og hvor voldsomt skal man regne med at det foregår? Er austraer pr. definition bare dårlige til at acceptere nye høns?
For hverken orpingtonen som er nr. 2 i rangen eller flokkens overhøne som er en blanding behandler nogle af de nye på den måde. De kan måske give dem et par klaps i starten men så er det også det.
mvh
Maj-Britt
(som er ejer af 1 orpington, 1 blanding, 2 dværg wyandotter, 1 autralorp og 3 austra kyllnger på 8 uger, hvoraf de to er haner der skal salgtes

)