Hej alle.
Jeg har lige opdaget, at en af mine høner har lagt en klat med nogle små hvidligt-gennemsigtige orme i. Jeg har ikke haft problemer med orm hos hønsene før, så jeg vil høre, om I kan hjælpe mig. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil ringe til dyrlægen efter pinse for at høre, om jeg kan få en ormekur, men er der noget, jeg selv kan gøre i mellemtiden?
Og hvad med hønens æg, nu hvor jeg ved, hun har orm? Går de også i æggene, eller kan jeg med sindsro give min nabo en bakke æg? De skulle jo nødigt være berigede med de små ulækre krabater.