Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Flere hønseracer sammen?  (Læst 12819 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline MarieMN

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 5
Flere hønseracer sammen?
« Dato: 01 Juni , 2014, 15:15 »
Hej, alle hønsekendere  /o
Min mor og jeg er ved at bygge et hønsehus og skal til Vejle efter et hønsehus på torsdag.
Jeg er kørt træt i det enorme udvalg af hønseracer og finder ofte forskellig info om dem, så nu har jeg indset, det smarteste må være at hive fat i hønsekyndige folk! :P

Til hønsegården har vi nogle spørgsmål:
1. Vi bor i et område, hvor ræve og andre rovdyr sikkert gerne ville have fat i en lækker høne og uden en hane (vi skal ikke have hanegal) vil vi gerne høre hvad den nemmeste og billigste måde at sikre en hønsegård er.
2. Hvis nogen af jer har gode erfaringer med bestemte tips og tricks til indretning af hønsehus/-gård må I meget gerne dele dem, så vi får gjort alting så let og smart som muligt fra starten af (:

Når vi er færdige med huset og gården kommer det spændende jo så - valget af hønseracer!
- Vi vil gerne have tunge (og dermed rolige/stille og tamme) høns.
- Vi kunne godt tænke os flere forskellige racer, så der spankulerer spændende farver og former rundt.
- Vi vil gerne have i hvert fald en af racerne til at lægge æg året rundt.
- Vi vil om muligt gerne have forskelligfarvede æg (araucanaen/ den engelske araucana lyder dog til at være flyvsk).
- Det er kun et plus, hvis de er gode kødracer.

3. Så med alle disse "krav" er der så nogen af jer, der har erfaringer med flere racer sammen? (: eller har én race, der fås i en del farver og som er børnevenlige, gode æglæggere og kødhøns?

Mvh. Marie


Offline Edwardlind

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 27
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #1 Dato: 01 Juni , 2014, 15:42 »
Hejsa, og velkommen!
Der er faktisk ret mange hønseracer der kan matche jeres "behov" især hvis i vil holde flere racer. Jeg kender ikke araucanaen, men hvad jeg har hørt er de ikke særligt flyvske, derimod tillidsfuldhed og rolige.
Men jeg kan foreslå Maran, Brahma, Jersey kæmpe, Wyandotter, Orpington, og sidst og fysisk mindst silkehønen. Der ikke som sådan er tung, men meget tillidsfuld, og kan ikke flyve.
Jeg har selv Brahma, Jersey kæmper, og Maran. Og har tidligere haft de andre racer. Dem jeg holder nu er racerne for mig, men har i sinde at prøve Sussex, som skulle være en god brugshøne.

Brahma er nok den roligste høne/hane jeg nogensinde har oplevet, de kan blive næsten for tamme, især hvis man har slagt for øje. De lægger et æg hver/hveranden dag her hos mig, og så findes de jo i et væld af farver.

Kødet skulle være lidt mere rustikt end andre racers. Men ikke noget jeg har erfaret. De har det lidt med at gå skruk, men ikke lige så slemt som jeg har oplevet det hos silker, eller orpington.
Ellers er de også ret lette af afskrukke.

En af mine nære bekendte har plymouth rock, som også er super rolige og lægger et æg hverdag hele året rundt, stortset.

Venlige hilsner Edward.

Offline MarieMN

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 5
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #2 Dato: 01 Juni , 2014, 15:49 »
Hej Edward - og tak!
Vi synes også Brahmaen lyder som en dejlig race og er tillige utrolig smuk. Maranen skulle jo lægge chokoladebrune æg, hvilket også lyder spændende!
Jeg vil dog lige høre om alle dine høns deler hønsehus/-gård? for synes da det må være svært for en silkehøne at forsvare sig mod en brahmatøs, der ser sig sur :P

Offline Edwardlind

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 27
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #3 Dato: 01 Juni , 2014, 15:54 »
De går sammen udover brahmaerne de går alene.
Silkerne klare sig faktisk rigtigt godt, de virker til at have en evne til holde sig ude af problemer.
Det eneste du skal være lidt betænkelig over hvis du på et tidspunkt anskaffer dig en hane er størrelsen af hane kontra høne. En brahma hane på silkehøne. Det ville ikke være sundt, eller rart for silken. Brahma hanen er simpelthen for stor. Den vil skade den under agten.
Men ellers finder høns hurtigt en hakkeorden som ikke altid er den rækkefølge man lige havde regnet med.

Mvh Edward

Glatnak

  • Gæst
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #4 Dato: 01 Juni , 2014, 16:07 »
Mht. Dit valg af race, bør du nok overveje hvorvidt du ønsker de kan ruge kyllinger

Selvom du ikke har en hane, er der jo ikke noget i vejen for at købe rugeæg

Og f.eks. er Maraner ikke gode rugere, hvorimod andre racer meget let går skruk og også er særdeles gode rugere. Og alt der i mellem

Offline MarieMN

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 5
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #5 Dato: 01 Juni , 2014, 16:14 »
Tak for svar!
Vi skal primært have høns for æggenes, hyggens og herefter kødets skyld, så vi skal nok ikke have for skrukke racer.
Kan man bare tage æg fra en skruk høne eller ville hun blive liggende på en tom rede?
Lige pt. har vi intet ønske om hane. Var parringer indbyrdes mellem racerne, hvad der fik dig til at holde Brahmaerne for sig, Edward?

Offline Edwardlind

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 27
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #6 Dato: 01 Juni , 2014, 16:31 »
Jeps, jeg ønsker at kunne udruge rene brahmaer til min flok hvert år. Har derfor også kun én farve. Guld/sort båndede.
Måske der kan blive nogle kyllinger til dig dig næste år hvis du er interreseret.
Jeg er super glad for ALLE mine høns, også mine to blandings dværge.

Men holder især af brahmaerne, og det har jeg også altid gjort.

Offline dyster

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 14
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #7 Dato: 01 Juni , 2014, 16:40 »
Hvis du helst vil have høns der ikke bliver skruk, lægger mange æg og stadig kan fylde godt i gryden når den tid kommer, vil racer som fx. New Hampshire, Niederrheiner og måske Faverolles være nemme høns at have. Mht. hønsegårdens sikring mod ræve mm. kan i evt. fra hegnet og ca. en meter ud i haven lægge Rionet på jorden, som vil forhindre at ræven han grave ned under hegnet (Ræve er åbenbart ikke så kloge at de kan gå en meter tilbage og begynde at grave der for at komme ned i jorden) Efter et års tid vil græs vokse gennem Rionettet, og helt skjule at det ikke er en almindelig plæne. Sikring mod mår, iller eller andre smådyr vil helt sikkert kræve tykt volieretråd både i sider, tag og bund.

Offline MarieMN

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 5
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #8 Dato: 01 Juni , 2014, 17:09 »
ok, det lyder spændende, Edward! :D hvis vi beslutter os for nogle brahma, kan det da godt ske vi vil lade dem udruge nogle æg fra dine høns. Det kunne da være sjovt (:

Det lyder smart med nettet hen ad plænen. Dog er jeg ked af, hvis det skulle blive nødvendigt med tag på gården :l
Niederrheiner lyder og ser ud som en lækker høne! Dog lyder det ikke som om, der er mange af dem i DK /: kan se på GOG, at du er den eneste, der sælger, dyster.

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #9 Dato: 01 Juni , 2014, 17:22 »
Jeg bruger også den med rionettet. Ræven vil grave ved hegnet, og forstår ikke, at den skal gå en halv meter bagud. Desuden har jeg overdækket gården med volierenet, købt på specialmål. Det er ikke særlig dyrt, og det holder i mange år.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline MarieMN

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 5
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #10 Dato: 02 Juni , 2014, 15:04 »
Det lyder som en god løsning med det rionet :D
må lige se på om vi ikke skal have tag på også (:
Tak for svar!
Hvis I har mere på nogle egnede racer, vil vi meget gerne høre det!

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #11 Dato: 03 Juni , 2014, 07:58 »
Det lyder som en god løsning med det rionet :D
må lige se på om vi ikke skal have tag på også (:
Tak for svar!
Hvis I har mere på nogle egnede racer, vil vi meget gerne høre det!
Flotte og spændende racer kunne være wyandotter som fås i rigtig mange flotte varieteter, barnevelder, blå-kobber maran, plymouth rock i tværstribet, amrocks, brahma som også findes i flotte farver osv.

Det er korrekt, at araucana flyver nemt. Selv min gamle høne på 5 år flyver over hegnet, selv om hun er lidt tungere i måsen, end da hun var ung og knapt så fed ;). Jeg kan altid høre på hegnstråden, når hun har sprunget igennem [boooooiiininggggg]. Så går jeg hen og kigger på hende, og siger kan du SÅ komme hjem, hvorefter hun selv trisser hen til lågen, og venter på jeg lukker op, så hun kan komme ind på den rigtige side af hegnet igen.

Alle ovenstående racer kan sagtens bo sammen, men hvis du skal have en hane, skal den ikke være større end de mindste høner. De er alle gode kødhøns og gode æglæggere i den tungere ende af skalaen (på nær araucana).
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Lonekh

  • Bruger
  • Indlæg: 113
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #12 Dato: 04 Juni , 2014, 15:49 »
Hej min erfaring er at maraner er meget flyvende, 90 cm er ikke nok her. Hvad med grunlægger blandinger , har set blandinger med araucanaer og Sussex. Jeg er meget glad for Sussex og Brahma høns
Mvh Lone
1,2,25 Brahma
0,2 blandingshøns
0,3,2 skotsk højlandskvæg
1.0. tysk langhåret hønsehund
1,0 tysk ruhåret hønsehund
1,0 kat
1 lækker mand

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #13 Dato: 04 Juni , 2014, 16:29 »
Øh grønlæggere er krydsninger mellem Araucana eller Engelske Araucane på en race eller på høns som lægger brune æg. Og både Araucana og Engelske Araucana er det man kalder let race og lette racer er mere flyvende end svære racer.
« Senest Redigeret: 05 Juni , 2014, 22:29 Fra Lene Lestat »
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Flere hønseracer sammen?
« Svar #14 Dato: 05 Juni , 2014, 08:06 »
Hej min erfaring er at maraner er meget flyvende, 90 cm er ikke nok her. Hvad med grunlægger blandinger , har set blandinger med araucanaer og Sussex. Jeg er meget glad for Sussex og Brahma høns
Det er pudsigt. Mine maraner kan ikke, og har aldrig kunnet, springe så højt. Ind imellem prøver en høne at springe over lågen som er ca. 1 meter, så høres der et "klask" og et lille hyl, når hønen rammer hegnslågen i stedet for at nå hen over den ::).
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"