Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Skrukhøne med veninde.... hvem får kyllingerne???  (Læst 1535 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline dorthe_d

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 6
Skrukhøne med veninde.... hvem får kyllingerne???
« Dato: 30 Maj , 2014, 10:53 »
Vi har en lille hønsegård i haven med dværgwyandotter. For noget tid siden blev en af hønerne skruk, da vi ikke har hane købte vi 10 befrugtede dværgwyandot-æg. Hønen lå trofast, men efter ca 1 uge lagde en af de andre høns sig sammen med den første høne. De lå dels på de befrugtede æg og også nogle ubefrugtede. Nu efter 19 dage er 3 af æggene klækket og der er kommet 3 fine kyllinger. I går lå den ene høne med 2 og den anden med 1 kylling. Her til morgen har den sidst ankomne høne lagt sig med alle 3 kyllinger og hvad der er tilbage af æg der ikke er klækket endnu. Mine spørgsmål er følgende.

1) (Og her spiller mine menneskelige moderfølelser nok ind ;) ) Kan de 2 høner dele kyllingerne sådan lidt frem og tilbage? Havde tænkt at rykke dem i en seperat kyllingegård, men skal jeg rykke 1 eller begge høner? Kan de dele et moderskab? (synes jo det er synd for den høne som ikke bliver mor... :laugh:)

2) Har læst at æggene klækker efter 21 dage, vores de første klækkede efter 19 dage. Der ligger nu 6 æg tilbage, som hønen trofast ruger på, hvor længe skal jeg lade dem ligge?

3)hvornår er det bedst at rykke kyllingerne og moderen (mødrene)? Kyllingerne er nu 1 døgn.

4) Jeg har stillet kyllingestartfoder og frisk vand i små "automater" - finder kyllingerne selv frem til det, eller skal man gøre noget for at få dem til truget? Automaterne står i den ene ende af rugekassen...

Håber nogen kan hjælpe en kyllinge-novice ;D

Offline Enevoldsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 475
  • Op og ned er lige langt, men ikke lige hurtigt!
Sv: Skrukhøne med veninde.... hvem får kyllingerne???
« Svar #1 Dato: 30 Maj , 2014, 12:43 »
Jeg vil da gerne dele min erfaring med det jeg kan: Jeg har 2 Orpington, dog i stor, og de deler, for andet år i træk, om kyllingerne - helt uden problemer. Ved godt det ikke er nogen garanti for at så kan man altid det, men hvis dine 2 skrukker enes fint nu, ser jeg ingen grund til at det ikke skulle forsætte. Tror de vil deles om kyllingerne.
Så når du skal flytte, syntes jeg bestemt du skal flytte dem alle, så længe de 2 skrukker godt kan enes. Vent med at flytte til du er sikker på der ikke kommer flere kyllinger.
Skrukkerne bør vise kyllingerne hvor mad og vand er og hvad man gør med det, hvis de kan komme til det, og det går jeg ud fra de kan?
❤  Marianne  ❤

En blandet landhandel af høns og haner.
3,1 katte
2,2 hunde + evt. plejehund
1,1 børn
1,2 børnebørn  og (0,1 † mistet d.4. nov. 2011 uge 30. Mormor til en engel.) 
1,0 mand

Offline hopper

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 177
  • Høns i haven - lykkepiller uden bivirkninger!
Sv: Skrukhøne med veninde.... hvem får kyllingerne???
« Svar #2 Dato: 30 Maj , 2014, 21:04 »
Jeg har ikke mindre end 3 skrukker, der deler 15 kyllinger. De to af dem, har kyllingerne om natten, for der foretrækker nummer tre at sove på pinden. Om morgenen deler de så alle igen.
Kyllingerne cirkulerer så mellem alle tre om dagen.
Det er SÅ hyggeligt at se på.