Selv om hønsene er Helles interesse og ansvar, så savner jeg også Grøn Høne.
Grøn Høne skilte sig allerede ud fra de andre, den første dag de var her nu for mange år siden. Hvor de fire andre straks gik ombord i madskålen, da de blev lukket ud af transportkassen, valgte Grøn Høne at bruge den første time på at undersøge hendes nye hjem. Hele hønsegården blev kigget ud og hønsehuset blev nøje undersøgt, inden hun gav sig tid til at smage på menuen.
Den første sommer var det mig, som stod for "godnathistorien". Når de øvrige høner var gået i seng, kom Grøn Høne hver eneste aften ned på terrassen og kaldte - så skulle hun op og sidde i arm en times tid. Her fik vi os nogle gode diskussioner, mens jeg så samtidig havde en daglig time til at gennemgå mails.
Grøn Høne og jeg har gravet meget have - savet meget brænde - slået meget græs og vasket bil mange gange sammen, og det var så også sammen med mig, at Grøn lavede sine kendte stunts med at gemme sig i bilen om morgenen og tage en tur med ind ad motorvejen til Kbh. Flere gange måtte jeg køre hende hjem igen, to gange var hun med på arbejde....og ja - så er der jo den famøse tur til lufthaven, hvor jeg skulle til møde i Oslo og skulle nå et fly, så Helle måtte køre ind og hente hønen, som jeg måtte efterlade i bilen på CPH's parkeringsplads med et rundstykke, en kop vand og et skilt i forruden om, at hønen nok skulle blive hentet (hvis nogen skulle undre sig).
Grøn Høne fik også lov til at udleve sin meget nysgerrige, initiativrige og sociale natur via sit hemmelige hul i hækken, som gav hende mulighed for at forlade sit hjem og gå på opdagelse i nærområdet, hvor hun havde adskillige menneskevenner og var berygtet blandt kvarterets katte, som alle med rette var bange for hende.
- mon Helle nogensinde igen får en høne, som kan overtage pladsen i den specielle hønecykelkurv?
Jo - jeg savner Grøn Høne